
Komponist
1936 - 1973
Bobby Darin var amerikansk sanger, sangskriver og skuespiller. Han slog igennem i slutningen af 1950’erne og blev hurtigt kendt for sin evne til at bevæge sig mellem forskellige genrer. Gennem karrieren sang både rock’n’roll, pop, jazz og folk og fik store hits med blandt andet Splish Splash, Dream Lover og Mack the Knife.
Darin skrev også selv en stor del af sit materiale. I slutningen af 1960’erne bevægede han sig i en mere politisk og samfundsorienteret retning. Han engagerede sig blandt andet i borgerrettighedsbevægelsen og deltog aktivt i Robert F. Kennedys præsidentkampagne i 1968. Det satte også spor i hans musik, hvor emner som frihed, krig og sociale forhold kom til at fylde mere.
Bobby Darin er i Arbejdersangbbogen repræsenteret gennem Kom og syng en enkelt sang om frihed. Den bygger på hans Simple Song of Freedom, som han skrev i slutningen af 1960’erne. Tim Hardin indspillede sangen i 1969, og samme år skrev Eddie Skoller den danske version. Sangen blev et eksempel på den mere politiske side af Darins sangskrivning og skilte sig ud fra den underholdningsmusik, han først var blevet kendt for.
AllMusic: Simple Song of Freedom – Bobby Darin.
https://www.allmusic.com/song/simple-song-of-freedom-mt0019392528
Songwriters Hall of Fame: Bobby Darin.
https://www.songhall.org/profiles/bobby-darin