Komponist
1812 - 1876
H.C. Simonsen, egentlig Hans Casper Simonsen, var dansk komponist og musiklærer. Han arbejdede i Randers og havde et nært samarbejde med Steen Steensen Blicher, hvis tekster han satte musik til. Han blev i sin samtid også omtalt som “Jydens komponist”.
Simonsen skrev melodien til Jyden han æ stærk å sej i 1846. Blicher havde skrevet teksten til en planlagt folkefest ved Hohøj nær Mariager, som dog blev aflyst på grund af manglende tilslutning. Sangen levede videre og blev en af de mest kendte sange om jysk identitet.
Højskolesangbogen: Jyden han æ stærk å sej.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/jyden-han-ae-staerk-aa-sej/