Blæsten går frisk over Limfjordens vande

Om sangen

Blæsten går frisk over Limfjordens vande er skrevet af Erik Bertelsen i 1939 til en melodi, som Povl Hamburger havde komponeret to år tidligere. Det er altså et af de lidt mere usædvanlige tilfælde, hvor melodien kom før teksten. Sangen blev trykt under titlen Limfjorden i Erik Bertelsens digtsamling Blæst og blaa Vande fra 1939.

Limfjorden er ikke bare kulisse i sangen. Blæsten rusker vandet op, mågerne skriger, lyset spiller i bølgerne, og hele landskabet virker i bevægelse. Samtidig møder vi de mennesker, der lever med fjorden omkring sig: sømanden, bonden og ungdommen. Naturen og menneskelivet bliver på den måde flettet tæt sammen.

Sangen er siden blevet en af de kendte fællessange om det nordjyske landskab og står i dag i Højskolesangbogen.

Baggrund for sangen

Erik Bertelsen voksede op i Harboøre ved den jyske vestkyst, og havet og livet omkring Limfjorden satte tydelige spor i hans forfatterskab. Han skrev især om almindelige menneskers liv og vilkår og skildrede blandt andet fiskere, arbejdere og andre mennesker, der levede tæt på naturen og dens kræfter.

Sangens afslutning har i øvrigt givet anledning til lidt geografisk undren. Her synges der om kuling “fra Hals og til Harboør”. Hals ligger mod øst ved Limfjordens udmunding i Kattegat, mens Harboøre ligger mod vest. Højskolesangbogen peger på, at linjen skal forstås som en sejltur vestpå i modvind, og dermed som endnu et billede på det “sejlersind”, sangen hylder.