
Chile bygger på et digt af Inger Christensen fra digtsamlingen det, der udkom i 1969. Pia Raug satte melodi til teksten i 1980 og indspillede den sammen med en række andre digte fra samlingen. Sangen er også kendt under sin første linje, Så dyrker de korn på et alter i Chile.
Teksten forestiller sig en verden, hvor traditionelle symboler på magt bliver vendt på hovedet. Der dyrkes mad på altre og bastioner (en del af et fæstningsværk), våben mister deres funktion, og penge brændes. Det bliver et billede på en verden, hvor gamle magtstrukturer er brudt sammen, og noget nyt kan opstå.
Digtet er skrevet i slutningen af 1960’erne, en tid præget af ungdomsoprør, politiske protester og diskussioner om autoriteter og samfundets indretning - både i Danmark og andre dele af verden. Den bevægelse fylder også i Inger Christensens digtsamling det, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med magt, afmagt og drømmen om frihed og nye måder at leve sammen på.
I Chile bliver denne drøm til en næsten utopisk fremtidsvision. Fra Chile til Sofia forestilles en verden, hvor militære, politiske og økonomiske magtsymboler mister deres betydning. Pia Raugs melodi fra 1980 understreger bevægelsen i teksten og har været med til at gøre digtet kendt som fællessang.
Højskolesangbogen: Så dyrker de korn på et alter i Chile.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/s/saa-dyrker-de-korn-paa-et-alter-i-chile
Lex: Inger Christensen.
https://lex.dk/Inger_Christensen