Danmark, nu blunder den lyse nat

Om sangen

Danmark, nu blunder den lyse nat er skrevet af Thøger Larsen i 1914 med melodi fra Oluf Ring i 1922, som sangen almindeligvis synges på i dag. Digtet hed oprindeligt Den danske Sommer og blev udgivet i samlingen Slægternes Træ. I den 19. udgave af Højskolesangbogen står sangen som nummer 333.

Sangen er en sanselig hyldest til den danske sommer. Gøgen der kukker, duften af hyld i luften, lærkernes sang, det modne korne og bygerne, der kommer og går. Danmark fremstilles næsten som et levende væsen, der først blunder i den lyse nat og siden vågner til en ny sommerdag.

De deskriptive beskrivelser af naturen forbindes også med tidens og livets gang. Lærkesangen er den samme som for tusind af siden, men nye generationer tager over. På den måde handler sangen ikke kun om en enkelt dansk sommer, men om naturens gentagelser og om livet, der fortsætter fra slægt til slægt.

Baggrund for sangen

Thøger Larsen skrev teksten efter en opfordring fra Jeppe Aakjær. Den skulle bruges ved et sommermøde på Aakjærs gård Jenle i 1914. Sangen begyndte således som en lejlighedstekst, men Thøger Larsen valgte kort efter at optage den i sin digtsamling under titlen Den danske Sommer.

Teksten er gennem tiden blevet sunget på flere forskellige melodier. Blandt de komponister, der satte musik til den, var Carl Nielsen, men det blev Oluf Rings melodi fra 1922, der vandt størst udbredelse. Samspillet mellem Thøger Larsens tekst og Oluf Rings melodi har været afgørende for, at sangen har fået en varig plads i den danske fællessangstradition.