Fællessang

Sangen er den mest kendte fra LP’en ”Kvinder i Danmark”, der blev udgivet i 1973. Den er et eksempel på den nye kvindebevægelses socialrealistiske sange med et særligt fokus på kvinders vilkår på arbejdsmarkedet.

”Kvinder i Danmark”

”Kvinder i Danmark” var den første LP, der samlede den nye kvindebevægelses sange. Musikhistorikeren, Louise Rich, der har forsket i kvinder i dansk rockmusik, placerer den derfor som ”det første skridt i etableringen og udviklingen af 1970’ernes kvindemusikkultur.” Derfor fik pladen en særlig ikonisk karakter, og det gjaldt ikke mindst ”Fælles sang”, der var det sidste nummer på side 2.

Overskuddet fra pladesalget gik ubeskåret til fonden Kvindesolidaritet, der arbejdede for at forbedre kvinders vilkår på de danske arbejdspladser. Også af denne grund er det en arbejderkvindesang.

”Kvinder i Danmark” blev udgivet af det venstreorienterede pladeselskab Demos, der også stod bag plader med Røde Mor og Jomfru Ane Band.

Kun anonyme kvinder

Det særlige ved ”Kvinder i Danmark” er også, at det var den første LP, hvor både sang og musik udelukkende blev skrevet, fremført og optaget af kvinder. Og ikke bare kvinder, men navnløse kvinder. På pladecoveret, der selvfølgelig også var designet af en kvinde, stod der bare ”Udgivet af 16 kvinder fra hele landet”.

Anonymiteten var et udtryk for kvindebevægelsens princip om at erstatte den individuelle præstation med det kollektive fællesskab, samt at vise (som der stod på coveret): ”…at kvinder kan stable noget på benene uden at skulle have mænd til at hjælpe sig”.

Det er dog senere kommet frem, at Mathilde Bondo, den ene halvdel af sangduoen, Lasse og Mathilde, var en af sangerne på pladen.

Kritikken

Pladen blev mødt med en blandet kritik, der satte en diskussion om professionalisme i gang (Dahlerup 1998). Kjeld Koplev kaldte den i Politiken for ”en uprofessionel plakat- og parolestil”, og Poul Blak skrev i Århus Stifttidende: ”Det er en talentløs plade I har lavet. Alt ved den er dårligt (måske med omslaget som eneste undtagelse). Hvad I beviser er at I ikke kan selv. Heldigvis!!!” (her fra Rich 2013).

Omvendt forsvarede Ruth Sperling i Information pladen, idet hun ikke mente, at den skulle vurderes ud fra et traditionelt professionalismebegreb:

”Diskussionen omkring professionalisme kan i denne sammenhæng kun være reaktionens redskab ….. Det medie, der tidligere var domineret af mænd, er nu taget i brug af kvinder. Og nogen mænd har travlt med at tale om professionalisme” (Dahlerup 1998 s. 554).

Den negative reaktion var sikkert både udtryk for reelle musikfaglige vurderinger og for tidens mandschauvinistiske irritation over, at kvinderne kom og troede, at de kunne klare sig uden mænd.

Men det må tilføjes, at andre af tidens rene kvindebands, som Shit og Channel og Jomfru Ane Band, fik betydeligt pænere anmeldelser i det professionelle miljø.

Sangens formål

Kritikken er næppe kommet bag på kvinderne bag ”Kvinder i Danmark”, for de havde ingen ambitioner om at gå over i musikhistorien pga. musikkens og sangens tekniske og kunstneriske kvaliteter. Det, de ønskede, var at sætte ord på kvinders fælles vilkår og undertrykkelse i det kapitalistiske og patriarkalske samfund.

Sangen hører dermed til den feministiske modkulturs socialrealistiske sange (Dahlerup 1998). Formålet var at nå ud til kvinder i mange erhverv og bevidstgøre dem om deres fælles interesser i at gøre op med kvindeundertrykkelsen.

Sangens indhold

Sangen indledes med en række spørgsmål til de kvinder, der lytter til den:

Er du enlig mor i Esbjerg?
Sekretær hos Tjæreborg?
Børnehavelærerinde?
Kokkepige i Skælskør?

Opremsningen af forskellige typiske kvindeerhverv i tiden fortsætter i det næste vers. Hermed får forfatterne vist den tilsigtede bredde i den nye kvindebevægelse: den skal både omfatte ufaglærte og faglærte kvinder såvel som hjemmearbejdende og selvforsørgende. Typisk nævnes dog ikke de grupper, som mange af kvinderne i bevægelsen selv tilhørte: de studerende og akademikerne.

Intentionen var at vise, at uanset om man sad isoleret som enlig mor i provinsen eller sled på en fabrik, så delte kvinderne de samme grundlæggende vilkår og problemer. Derfor må de bryde isolationen, række ud til hinanden og organisere sig i en fælles kamp.

Det kommer til udtryk i det gennemgående omkvæd:

Vi må stå sammen, være stærke
I kampen for et liv
hvor alt er lige delt
og alle lever helt.

Typisk for de mere socialrealistiske kvindesange handler den dermed ikke kun om arbejdspladsen og vilkårene der, men om det hele liv.

I en tidligere version af sangen (Dahlerup 1999) var der også et vers til de kvinder over 40 år, der er trætte af ”kønsrolle-båsen” og drømmer om ”at leve som et menneske slet og ret”. Og et vers til dem, der er ”ufrivilligt alene” eller måske selv har valgt at leve alene, og som vil kæmpe for, at ”deres frihed” ikke er ”til salg”.

Den kvindekamp, som sangen opfordrer til, er dermed både fælles og individuel. Den enkelte kvinde skal ikke være bange for at sige hverken chefen på jobbet eller manden derhjemme imod. Eller for at kæmpe for sin egen frihed.

Selvom det ikke siges direkte, så er sangen ikke kun feministisk, men også socialistisk. Det fremgår især af omkvædet, hvor målet formuleres som et liv, ”hvor alt er lige delt” samt i slutomkvædet, hvor kvinder og mænd opfordres til at kæmpe sammen mod det system, ”hvor penge og facade bestemmer vores liv”.

Dermed sætter sangen ord på et af den nye kvindebevægelses mest slagkraftige paroler:

”Ingen kvindekamp uden klassekamp – Ingen klassekamp uden kvindekamp”

Sangens senere skæbne

Sangen blev et fast indslag i den nye kvindebevægelses forskellige grene og blev sunget ved utallige møder, fester og festivaler. Det skyldes både det målrettede budskab, den sangbare tekst og den iørefaldende melodi, ikke mindst i omkvædet.

Ingen af de andre sange på ”Kvinder i Danmark” er på samme vis blevet en integreret del af kvindebevægelsens sangskat.

Selvom ”Kvinder i Danmark” udkom i 1973, kom sangen først med i Rødstrømpernes sangbog i 1977. Og i 1983 i det officielle tillæg, ”Kvindesange”, til Arbejdersangbogen.

Sangen har aldrig været med i selve Arbejdersangbogen, men kom alligevel med i Arbejdermuseets lydinstallation i festsalen i 2022.

I de nyere optryk af sangen er versene om kvinder over 40 og de enlige kvinder fjernet. Dermed bliver sangens karakter som arbejderkvindesang med fokus på forholdene på arbejdsmarkedet mere markant.

I dag dukker sangen stadig jævnligt op til arrangementer om arbejderhistorie, kvindekamp eller alsang.

Skrevet af Vibeke Kold/Arbejderkoret.

Litteratur

Dahlerup, Drude: Rødstrømperne. Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag, 1970-1985.Gyldendal, 1998, s. 542-555.

Rich, Louise: Det kvindelige spillerum: - fra "pigepigtråd" til "kvinderock" (kvinder i dansk rock 1964-1979). Upubliceret specialeafhandling, RUC/KU, 2013.

Rich, Louise: Musikken som mål og middel. Kvinder i det danske rockfelt 1974-79. Praktiske Grunde, 2013/4, s. 25-45.

Lyt:

”Kvinder i Danmark”, 1974