
Livstræet blev skrevet i 1985 af Erik Lindebjerg og melodi blev komponeret af Hans Holm, som begge var lærere på Silkeborg Højskole.
Teksten veksler mellem vers om ensomhed, manglende nærhed, magtbegær og et arbejdsliv, der kan komme til at fylde for meget, og vers om glæde, fællesskab og alt det, der giver livet værdi. På den måde står det svære og det livsbekræftende hele tiden side om side. Sangen peger på, at et liv består af begge dele på samme tid.
Fællesskab fylder også i teksten. Det handler både om at give andre mennesker plads til at leve og udfolde sig, men mod slutningen bliver perspektivet bredere. Det understreger, at livets udfordringer og glæder ikke kun gælder “de andre”, men også et fælles ”os”.
Sangen blev skrevet af Erik Lindebjerg og komponeret af Hans Holm i 1985 i forbindelse med afsløringen af et billedtæppe på højskolen, hvor de begge arbejdede.
Tæppet var skabt af væveren Inge Nørgaard og havde motiver fra den nordiske mytologi. I centrum stod Yggdrasil, verdenstræet, med rødder i underverdenen og en krone, der strækker sig mod himlen. Det blev udgangspunktet for teksten og melodien til sangen.
I sangen bliver livstræet et billede på menneskelivet og på det fællesskab, vi indgår i. Siden har Livstræet fået et liv langt ud over Silkeborg Højskole. Den er kommet med i flere danske sangbøger og har fået en solid plads i fællessangen.
Højskolesangbogen: Livstræet.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/livstraeet/