Svantes lykkelige dag

Om sangen

Svantes lykkelige dag er skrevet og komponeret af Benny Andersen i 1972 og indgår i samlingen Svantes viser. Året efter blev viserne indspillet af Benny Andersen og Povl Dissing og udgivet på et album af samme navn. Svantes lykkelige dag blev den mest populære af samlingens 13 viser og er siden blevet en af Benny Andersens mest kendte sange.

Sangen beskriver en morgen, hvor Svante oplever en sjælden følelse af ro og lykke. Nina er i bad, solen skinner, fuglene synger, og kaffen er snart klar. De små sanseindtryk får hverdagen til at fremstå lys og værdifuld. Lykken findes ikke i store begivenheder, men i nærværet, naturen og samværet med et andet menneske.

Omkvædets underspillede formuleringer om, at ‘livet, lykken og glæden ikke er det værste, man har’, er med tiden blevet en del af det danske sprog. Sangen er optaget i Højskolesangbogen og har fået en fast plads i den danske fællessangstradition.

Baggrund for sangen

Benny Andersen udgav i 1972 Svantes viser med undertitlen En sanghistorie. Her præsenteres den fiktive Svante Svendsen, en midaldrende og melankolsk mand med svenske rødder, som længes efter Sverige og skriver om sine bekymringer, skavanker og kærligheden til Nina.

De fleste af Svantes viser er præget af hans usikkerhed og mørke sind. Svantes lykkelige dag skiller sig ud, fordi Svante her for en stund er afslappet, taknemmelig og glad. Den almindelige morgen bliver et sjældent øjeblik af ren lykke i hans ellers melankolske tilværelse.

Povl Dissings fortolkning var med til at gøre viserne kendte af et bredt publikum. Albummet Svantes viser blev indspillet i 1973 med Povl Dissing som sanger og Benny Andersen ved klaveret. Samarbejdet blev begyndelsen på et mangeårigt musikalsk makkerskab mellem de to.