Vi vandrer sol i møde

”Vi vandrer sol i møde” er en loyal, men spændende og selvstændig dansk gendigtning af den tyske arbejdersang ”Dem Morgenrot Entgegen”.

Det er en meget optimistisk sang, hvor hvert vers slutter med sætningen ”Vi er det unge sejrende proletariat”. Det er arbejderungdom med viden om fortidens og til dels nutidens trællekår, der synger, og de er fulde af tro på, at arbejdernes verdenspagt vil føre til sejr og brud med guldets magt.

Sangen er også på tysk betegnet som ”Lied der Jugend”, altså de unges sang, men det er en titel, som er blevet brugt til flere andre sange. Blandt andet nogle der i indhold ligger meget langt fra ”Vi vandrer sol i møde”.

Før og efter Første Verdenskrig

I Danmark kender vi ”Vi vandrer sol i møde” fra Arbejderungdommens Sangbog (1918), da den unge jurist, digter og socialdemokrat Frederik Dalgaard lige efter Første Verdenskrig skrev den danske version. Den originale tyske version ”Dem Morgenrot entgegen” blev skrevet i 1907 og udkom i 1914, altså fire år før verdenskrigen. Forfatteren Heinrich Arnold Eldermann var lærer i Bremen i Tyskland og som Frederik Dalgaard socialdemokrat.

Der ligger altså en verdenskrig mellem den tyske og den danske version, og det er vigtigt, for det var også en periode, hvor de socialdemokratiske partier og deres rolle blev afgørende forandret.

Arbejderbevægelsens internationale samarbejde førte til oprettelsen af Internationaler. Første Internationale fra 1864 til 1876 og Anden Internationale fra 1889. I Anden Internationale var et af de vigtige temaer afskaffelsen af krig, og der var forslag om afskaffelsen af alle stående nationale hære. Der var også en drøm om, at arbejdere kunne afskaffe krigen ved at nægte at indgå i de nationalistiske hære. Ved en kongres i København i 1910 forpligtede socialister sig til at bekæmpe oprustning og arbejde for international voldgift i internationale stridsspørgsmål. Men det hele brød sammen ved Første Verdenskrigs udbrud. I Tyskland var Karl Liebknecht det eneste medlem af Rigsdagen, der stemte imod rustningsbevillinger.

Frederik Dalgaard var en af de unge aktivister i Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF) og fra 1915 til 1917 medlem af forretningsudvalget. De unge socialdemokrater var antimilitarister og pacifister. De var ved krigsudbruddet rystede over de socialdemokratiske partiers svigt, og det førte også i Danmark til opgør mellem partiet og ungdomsforbundet. I 1914 skrev Frederik Dalgaard digtet ”Karl Liebknecht”, der hylder Liebknechts ensomme kamp mod den tyske oprustning.

Fire år senere kom ”Vi vandrer sol i møde”, som trods krigens forfærdelige skuffelser er en frisk kampsang fuld af både trods og tro.

Det er de unges sang. Arbejdets unge hær vandrer solen i møde og fjendens fald er nær. Kampen handler om at ”sliddets søn” også skal have ”sliddets frugt”. Guldets magt skal brydes, og de unge skal række hænder til en mægtig verdenspagt. De er det unge sejrende proletariat.

Det forsøg på at skabe en arbejdets verdensmagt, som Anden Internationale var en slags udtryk for og som måske var den pagt, Eldermann havde tænkt på, var brudt sammen. Men efter Verdenskrigen var der et nyt håb, som det kommer til udtryk i den danske version af sangen.

Det er også en version, som på nogle punkter er mere optimistisk end den tyske original. Hvor Frederik Dalgaard fastslår, at ”vi er det unge sejrende proletariat”, så hedder det i den tyske original alene, at ”Wir sind die junge Garde des Proletariats”.

Sangens nyere historie

Anden Internationales sammenbrud, de politiske skuffelser, og Sovjetunionens oprettelse førte i årene omkring og efter Første Verdenskrig til splittelse i arbejderbevægelsen, og herunder til at ganske mange socialdemokrater, som Eldermann, blev kommunister. Men aldrig Frederik Dalgaard, der livet igennem forblev socialdemokrat uden svinkeærinder.

Han må have glædet sig over hvor populær hans og Eldermanns ungdomskampsang blev ikke bare i Danmark, men også internationalt.

Men netop fordi han forblev en tro socialdemokrat, har han nok haft det mere tvivlsomt, med at sangen i oversættelse i 1922 blev officiel hymne for Komsomol, der var ungdomsorganisationen for Sovjetunionens kommunistparti. Til gengæld kunne han glæde sig over, at den forblev meget populær også i den socialdemokratiske arbejderbevægelse.

Både den danske og tyske version er indsunget og indspillet mange gange. Senest en jazzet version i 2024 af Enja Yellowbird på et album med titlen Ernte.

Skrevet af Knud Vilby, journalist m.m.

Litteratur

Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor. Red. Vagn Dybdahl. Politikens Forlag. 1974.

Ernst Christiansen, ”Men det gik anderledes”. Fremad. 1960.

Frederik Dalgaard, Sange og digte. Udgivet ved Dalgaards 75-års fødselsdag i 1968.

Fremad, Socialdemokratisk Ungdomsforbunds blad, ABA - Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Podcast, SFAH’s Radio Stjernen:
https://radiostjernen.dk/frederik-dalgaard-digter-og-politiker

Hannes Wader:
https://youtu.be/NhVVLsRoyWE?si=PwA-nC1QTtBy7QiL

Tyrols hjemstavnshymne: Zu Mantua in Banden el. Andreas Hofers Lied:
https://youtu.be/v2CxOW6aeDE?si=1RisgYzAmpVXdQTi

Lex: Andreas Hofer.
https://lex.dk/Andreas_Hofer

Tysk Wikipedia.