
Sangskriver
1928 - 1977
John Mogensen var dansk sanger, sangskriver og pianist. Han begyndte sin karriere som medlem af vokalgruppen Four Jacks, men fik først sit store gennembrud som solist i begyndelsen af 1970’erne. I 1971 gik han direkte til tops på Dansktoppen med Der er noget galt i Danmark, og herfra fulgte en række af de sange, han i dag er bedst kendt for.
John Mogensen skrev i et direkte og enkelt hverdagssprog og bevægede sig mellem samfundskritik, humor og fortællinger om almindelige menneskers liv. Sange som Så længe jeg lever, Fut i fejemøget og Nina, kære Nina blev store hits, mens Der er noget galt i Danmark gav ham ry som en af Dansktoppens tydeligste samfundsrevsere.
I Arbejdersangbogen er John Mogensen repræsenteret med både Der er noget galt i Danmark og Så længe jeg lever. Den første udkom i 1971 og vakte betydelig debat med sin kritik af det danske samfund. Så længe jeg lever fulgte i 1973 og viser en anden side af hans sangskrivning, hvor det personlige og følelsesmæssige står mere i centrum.
Lex: Dansktoppen.
https://lex.dk/Dansktoppen
Lex: John Mogensen.
https://lex.dk/John_Mogensen