N.F.S. Grundtvig

Hos N.F.S. Grundtvig hang sang, oplysning og folkeliv tæt sammen. Som præst, digter, historiker og tænker skrev han gennem et langt liv et stort antal salmer, digte og sange, og hans tanker om folkelig oplysning fik stor betydning for den danske højskolebevægelse. Sangen var for Grundtvig ikke kun kunst eller underholdning, men en måde at skabe fællesskab og sætte ord på historie, tro og livet som menneske. 

Det kommer tydeligt frem i Er lyset for de lærde blot, som Grundtvig skrev i 1839. Her gør han op med tanken om, at viden og dannelse kun tilhører de lærde. Oplysning skal være for hele folket og handle om mere end boglig viden. Sangen blev siden tæt knyttet til højskolernes tradition for folkeoplysning og synges i dag på Erling Lindgrens melodi fra 1984. 

Også Velkommen i den grønne lund har fået et langt liv i fællessangen. Grundtvig skrev teksten i 1843 til et folkemøde, og den blev senere kendt under titlen Sang i det grønne. Først mange år senere fik sangen for alvor ny udbredelse, da Erik Grip skrev sin melodi i 1983. Her står glæden ved sangen og det folkelige fællesskab centralt, og sangen er i dag optaget i Højskolesangbogen. 

Litteratur 

Danmarkshistorien: N.F.S. Grundtvig: “Oplysning”, 1839. 
https://danmarkshistorien.lex.dk/N.F.S._Grundtvig_%E2%80%9COplysning%E2%80%9D,_1839 

Dansk Biografisk Leksikon: N.F.S. Grundtvig. 
https://biografiskleksikon.lex.dk/N.F.S._Grundtvig 

Højskolesangbogen: Er lyset for de lærde blot. 
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/e-g/er-lyset-for-de-laerde-blot 

Højskolesangbogen: Velkommen i den grønne lund. 
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/v/velkommen-i-den-groenne-lund 

Lex: N.F.S. Grundtvig. 
https://lex.dk/N.F.S._Grundtvig