
Sangskriver
Født 1988
Soleima, med det borgerlige navn Sarah Mariegaard, begyndte sin musikalske karriere i hiphopgruppen Flødeklinikken, inden hun gik solo. Som Soleima har hun bevæget sig mellem elektronisk pop, R&B og mere organiske udtryk og har både udgivet musik på engelsk og dansk. I 2023 udkom hendes første dansksprogede album, Nationens skrammer.
Året før deltog hun i DR-programmet Min Sang til Danmark, hvor en række kunstnere gav deres bud på en ny dansk nationalsang. Soleimas bidrag blev Godnat lille land, der også er optaget i Arbejdersangbogen. Sangen henvender sig direkte til Danmark og kredser om ansvar, forandring og om at bruge sin stemme i stedet for at lade frygten bestemme.
AllMusic: Soleima.
https://www.allmusic.com/artist/soleima-mn0003581121
GAFFA: Oplev Soleima i artist talk med GAFFA-skribent før Rust-koncert.
https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2023/januar/oplev-soleima-i-artist-talk-med-gaffa-skribent-for-rust-koncert/
Soleima: Official Website.
https://www.soleima.com/