Komponist
1845 - 1908
Som komponist er han kun kendt for Socialistmarchen. Oprindeligt var melodien en lejlighedshymne til den katolske kirke, hvor han var organist. Men der er næppe tale om en allerede kendt melodi, som har fået en verdslig tekst. Den let lærte og fængende melodi med marchagtige træk har fået en stor del af æren for sangens langtidsholdbare popularitet.
Forfatteren, som havde en begrænset tilknytning til arbejderbevægelsen, fik sin musikalske uddannelse hos Roskildes domorganist og i udlandet. I 1867 konverterede han til katolicismen og føjede i den anledning ’Joseph’ til sit navn. Samme år blev han ansat som organist ved Skt. Knuds Kapel i Ny Kongensgade i København. Senere hen forlod han katolicismen og organiststillingen for at ernære sig som lærer i orgel, klaver og sang.