
Komponist
1910 - 1991
Amerikansk komponist, skuespiller og folk music-sangforfatter. Og politisk aktivist. Født i Seattle, Washington. Efter at have færdiggjort sin læreruddannelse flyttede han i 1934 til New York. Her arbejdede han for Workers Laboratory Theater og studerede samtidig musik. I 1935 vandt han en konkurrence i komposition udskrevet af komponisten Aaron Copland. Præmien var et års studium hos Copland.
Earl Robinson blev kendt som ophavsmand til kantaten ”Ballad for Americans” (1940) som fik premiere hos CBS radio broadcast med Paul Robeson som solist. Sammen med borgerrettighedssangen ”Black and White” markerer ”I dreamed I saw Joe Hill last Night ” Robinsons politiske ståsted. I 1930’erne var han involveret i Camp Unity, i 1936 som leder af sommerlejrens ambitiøse kulturprogram.
I 1940’erne skriver Robinson for Hollywood og vinder i 1940 en Academy Award for filmen The House I live In, som bygger på hans sang. I 1940 anvendte både kommunistpartiet og Republikanerne en kortfilmudgave af Ballad for Americans under deres partikonventer.
I 1950-60’erne begyndte han at skrive mere sammensat og abstrakt musik. Det parallelt med at hans gamle sange oplevede en stigende opmærksomhed i forbindelse med folkemusikkens genopblomstring.
Fra 1930-1950’erne var han medlem af det kommunistiske parti. Sammen med hans politiske teatervirksomhed bragte det ham FBI’s søgelys i 30-40 år. Men samtidig skrev han under valgkampen i 1944 ”Lonesome Train” til støtte for Roosevelts genvalg. Sangen blev senere brugt i radioen i forbindelse med præsidentens død. Til fejringen af FN’s grundlæggelse komponerede han ”Same Boat”. Under McCarthyismen i 1950’erne blev han blacklistet, nægtet at få pas og indkaldt for at vidne for House Un-American Activities. Da han her blev spurgt, om han aldrig havde lavet en sang, som hyldede Amerika brød Earl Robinson ud i sangen ”The House I Live In,” som Frank Sinatra sang i den Oscar-vindene sang af samme navn.
Senere i livet blev Robinson optaget af New Age og okkulte fænomener fremfor politiske spørgsmål. Men mente ikke selv, at det stod i modsætning til hinanden.
Earl Robinsons musik til Joe Hill er i kraft af dens kvaliteter og udbredelse blevet en så integreret del af amerikansk folklore, at mange har glemt dens komponist, og opfatter melodien som en ’traditionel’, der ikke kan tillægges nogen enkeltperson.
Gordon, Eric A.: Today in history: Earl Robinson, composer of ”Joe Hill”. People’s World, 2015.
Gordon, Eric A.: ‘Ballad of an American: The Autobiography’ of Earl Robinson’ back in print. People’s World, 2022.
https://www.peoplesworld.org/article/ballad-of-an-american-the-autobiography-of-earl-robinson-back-in-print/
Luebbering, Ken: Encyclopedia.com.
https://www.encyclopedia.com/humanities/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/robinson-earl
Rise Up Singing: Sange.
https://www.riseupsinging.org/artistcomposer/earl-robinson
Video, interview 1965.
https://youtu.be/diOJOdiWk6M?si=-NMR6iZfTORraa_N