Trille

Trille var døbt Bodil Gertrud Nielsen, men blev allerede, mens hun lå i sin mors mave, kaldt for Trille. 

Trille voksede op på Amager med en hjemmegående mor og en far, der var tandtekniker. Trille var ”fars pige”, men allerede da hun var 7 år, døde faren af en nyresygdom. Derefter blev det smalhals i den lille familie, der udover Trille også bestod af to ældre brødre. Trilles mor havde ingen uddannelse, så hun måtte forsørge sin lille familie med ufaglært arbejde. Men hun gjorde alt for, at den trængte økonomi ikke var synlig udadtil eller gik ud over børnene. 

Der var sang i hjemmet. Moren havde et vidtspændende repertoire fra den danske sangskat, og Trille sang med. Hun var tydeligt musikalsk, og efter nogle år på balletskole begyndte hun til klaver hos en af datidens ’spillefrøkener’. På trods af de begrænsede økonomiske midler i hjemmet købte moren et fint klaver, så Trille kunne øve hjemme. I sine erindringer fortæller hun, hvordan hun pløjede Højskolesangbogen igennem fra A-Å, mens hun akkompagnerede sig selv på klaveret. Og selvfølgelig sang hun også med i skolens kor. 

På værtshuset ”Kontoret” i Valkendorfsgade fik hun en tjans som vikar for den faste pianist, og der blev hun ”opdaget” af Thøger Olesen, der skulle bruge unge musikere til det nye spillested i Tivoli, Vise Vers Huset. Her slog hun igennem med nye og gamle folkesange i selskab med andre af tidens store navne som Cæsar, Poul Dissing og Per Dich. Klaveret blev skiftet ud med den guitar, der var en uundværlig del af 1960’ernes ungdomskultur. 

Så fulgte indspilningen af grammofonplader med folkemusik – både alene og med de andre fra Vise Vershuset. Landskendt blev hun, da hun i 1969 i Tv-programmet, ”Musikalske venner”, sang Jesper Jensens ”Øjet” om Guds øje, der kan se alt, hvad der sker under dynen. Sangen gjorde til Trille til årets samtaleemne i medier og på arbejdspladser og førte til, at DR blev politianmeldt for blasfemi. 

Skrevet af Vibeke Kold/Arbejderkoret.