Hej, søster

”Hej søster” var titelnummeret på Trilles første LP med egne sangtekster og musik fra 1975. Den fik en ikonisk betydning for 1970’ernes kvindebevægelse og synges den dag i dag, når datidens rødstrømper mødes. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er en kvindekampssang?

Baggrund for sangen

Trilles budskaber

Efter ”Hej søster” fulgte en lang række LP’er, hvor Trille sang og spillede sine sange sammen med nogle af tidens dygtigste musikere som Hugo Rasmusen, Øjvind Ougaard, Anders Koppel og Ole Fick.

Sammen med bandet rejste hun land og rige rundt og blev et kendt og elsket navn til fester og festivaler. Publikum bestod overvejende af kvinder med rod i 1970’ernes kvindebevægelse, der opfattede hende som ”deres” Trille. Men Trille selv var særligt glad, når der også var mænd og yngre kvinder blandt publikum.

Gennemgående temaer i sangene var hverdagslivet som enlig mor og de besværlige relationer til mændene i hendes liv. Men også en samfundskritik, der ofte mere lå mellem end på linjerne. Selvom de fleste af sangene tager udgangspunkt i Trilles egne oplevelser og længsler, gjorde hun sjældent – med kvindebevægelsens eget slogan – ”det personlige politisk” i den forstand, at hun så sine personlige erfaringer i et større samfundsmæssigt perspektiv.

Det var der dog andre, der gjorde. Både i samtiden og eftertiden blev hun opfattet som rødstrømpe og musikalsk fortolker af kvindebevægelsens krav om ligestilling og frigørelse. Men sådan så hun ikke sig selv. Jo, hun ønskede klart at gøre op med de traditionelle kønsroller, men ikke i en organiseret bevægelse som Rødstrømperne eller i andre af tidens kvindeorganisationer.

I sine erindringer fortæller hun, at hun følte sig omklamret af de aktive feminister, og i et interview i Politiken i 2011 svarer hun på spørgsmålet om, hvorvidt hun var rødstrømpe:

”Årh, gå hjem og vug! Jeg var jo ikke deres ejendom. Jeg har aldrig været rødstrømpe!”

I interview med P2 beskriver hun det mere diplomatisk både som ”en ære” og ”en byrde” at blive udnævnt til Rødstrømpebevægelsens troubadour, men hun gentager, at hun aldrig har identificeret sig selv som rødstrømpe eller forkastet mænd. Og hun tilføjer: ”Tværtimod!”.

Det var nu ikke uden grund, at hun i samtiden blev opfattet som rødstrømpe. Ikke blot optrådte hun til kvindearrangementer af enhver slags. Mange af hendes sange skrev sig også ind klart ind i diskursen fra tidens kvindekamp. Det gælder fx ”Sangen om Britt” (med tekst af Kedda Madsen) og ”Sang til ekspeditricen i frugt og grønt”, hvor hun synger om konkrete arbejderkvinder og deres dårlige arbejdsmiljø. I ”Returbilletten” handler det om, at alle de kvinder, der er taget afsted på en rejse og ikke vil tilbage til deres gamle liv, og det er også i den sang, hun skriver, kampen ikke kun er en kvindekamp, men også en klassekamp.

Trille hørte altså klart til på venstrefløjen, men ligesom hun ikke ville være medlem af en kvindeorganisation, ville hun heller ikke være medlem af et politisk parti. Hun brugte aldrig ordet ”socialisme” direkte i sine sange, men i ”Gi’ lidt mere tid” fra LP’en ”Hele balladen” (1979), sætter hun ord på sin længsel efter et andet samfund i et vers om ”solen”, hvor hun spørger: ”Er det virkelig først vores børn, der kommer til at se den?”

Samtidig med udgivelsen af ”Hej søster” flyttede hun på landet med sin datter, Sille, og boede der til sin død i 2016. Mange af hendes senere sange tager netop udgangspunkt i livet og naturen på landet.

En depression sidst i 1980’erne satte et stort punktum for hendes musikalske karriere. Men hun forblev et kendt ansigt gennem sit arbejde som producer, instruktør og manuskriptforfatter på børne- og ungeprogrammer på DR.

Hej søster – kvindefællesskab fremfor kvindekamp

”Hej søster” bliver ofte opfattet som en kvindekampssang, men det er spørgsmålet, om den karakteristik holder vand. Ganske vist handler den om solidaritet mellem kvinder, men det er en solidaritet, der går ud på at trøste hinanden, når en mand igen-igen er forsvundet ud af ens liv. Som det er formuleret i sangens 5. vers:

”Sådan en, der trøster,
en, der selv har været ude ved randen
og grædt det samme snot
uden dig var det aldrig gået godt”

Derimod problematiserer ”Hej søster” ikke kvinders afhængighed af mænd eller bestemte problemer i det heteroseksuelle parforhold. To temaer, der ellers stod højt på den nye kvindebevægelses dagsorden. Tværtimod prøver Trille i sangens fjerde vers at bevise over for vennerne, at hun da sagtens kan ”holde på en mand”.

Sangen handler altså slet ikke om at ændre kønsroller, forhold på arbejdsmarkedet eller samfundsstrukturer. Det har Trille gjort tydeligere i andre sange, men altså ikke i ”Hej søster”. Derfor er sangen nok en kvindesang, men ikke en kvindekampssang og slet ikke en arbejderkvindesang – selvom arbejderkvinder selvfølgelig lige som andre kvinder gennem tiden har haft problemer med kærlighedslivet.

Sangens håb er ikke, at kvinder vil rejse sig sammen for at frigøre sig fra afhængigheden af mænd eller for at få et mere ligeværdigt forhold til dem, men derimod det langt mere defensive ønske: at kvinderne bliver bedre til ”at slikke deres sår”. Og gerne i fællesskab med andre kvinder, der har været udsat for de samme svigt fra mændene.

Det sociale kvindefællesskab over køkkenbordet er i det hele taget den form for fællesskab, der betød mest for Trille. Det fremgår klart af hendes erindringer, hvor hun fortæller om livets mange kriser, der oftest blev bearbejdet i dialog med veninderne. Et fællesskab, som hendes egen mor aldrig blev en del af, som vi kan høre i en anden af Trilles sange, ”Mors lange cykeltur”.

I sine erindringer beklager Trille, at hun aldrig har oplevet det samme fællesskab med mænd. Hun skriver, at hun ”elsker mænd”, men altid har savnet den samme evne til fordybelse og nytænkning, som hun har fundet hos kvinder. Et tema, der går igen i ”Sig noget” fra ”Altid har jeg længsel” (1979), hvor hun opfordrer sin mandlige ledsager til at sige, gøre og mene noget nyt og overraskende i stedet for altid bare at følge bagefter hende.

Hej søster – hvorfor blev den så populær?

Men hvis sangen slet ikke handler om kvindekamp, hvorfor er så lige præcis ”Hej søster” i offentligheden blevet synonym med 1970’ernes kvindebevægelse? Og hvorfor er det den af Trilles sange, der oftest siden er blevet spillet, sunget og trykt i venstrefløjens sangbøger?

Noget af forklaringen ligger uden tvivl i sangens titel. Kvindebevægelsen dyrkede søsterskabet mellem kvinder, så råbet ”Hej søster” faldt fint i tråd med bevægelsens ideologi. En anden årsag ligger uden tvivl i den mundrette tekst og den iørefaldende melodi, som det var let at synge med på.

Endelig var problemet med at få og holde på en (mandlig) kæreste et problem, som mange af bevægelsens kvinder selv havde oplevet. For dem var der et besværligt dilemma mellem kampen mod patriarkatet og kærligheden til konkrete mænd. Også skismaet mellem kærlighedslivet og livet som enlig mor var genkendeligt for mange.

Derfor vakte sangen genklang hos mange kvinder i datidens kvindebevægelse, og derfor blev den i offentligheden opfattet som en del af bevægelsens kamp for kvindefrigørelse. Uagtet at teksten faktisk handler om noget helt andet.

Når Trilles sange generelt blev så populære i kvindebevægelsen, skyldtes det da heller ikke kun hendes (kvinde-)politiske ståsted, men også hendes åbenhed om sin egen sårbarhed, der var genkendelig for mange af bevægelsens kvinder.

Populariteten skyldtes dog også, at kvaliteten i hendes tekster og melodier lå milevidt over de mere entydige, men amatøragtige, kvindesange, der oftest blev sunget i kvindebevægelsen. Trille var professionel, og det var en vigtig forudsætning for hendes renommé i eftertiden. Samtidig brugte hun humor og poesi frem for kampklare paroler i sine sange, og det faldt i god jord hos en bredere kreds af kvinder end de mest aktive i kvindebevægelsen.

Det er ikke kun ”Hej søster”, men mange andre af Trilles sange, der har vist sig at være langtidsholdbare. Da hun i 2000’erne og 2010’erne optrådte i Politikens Hus med kommentarer til sine sange, blev angementerne udsolgt igen og igen. Tilskuerne var stadig mest kvinder, men til trilles store glæde kom der flere og flere mænd med.

På samme vis har kabareter, hvor andre kunstnere har tolket Trilles sange, været tilløbsstykker.

I de senere år har en ny generation oprettet platforme på nettet med titlen ”Hej søster”. På Spotify findes en spilleliste med ”musik af fantastiske kvinder” med dette navn. På Facebook havde en side med samme navn i årene 2018-2022 2,2 tusinde følgere i et ”inkluderende fællesskab, der fejrer og fremhæver diversitet og repræsentation, udsprunget af musikbranchen”. Siden var oprettet af ”Hej søster-shoppen”, hvor man kunne købe t-shirts, klistermærker, plakater og anden merchandise med påskriften ”Hej søster”.

På Instagram havde de samme personer i årene 2018-2025 en gruppe med navnet ”Hej søster”, der fik over 17 tusind følgere. Her kunne man høre Trilles egen version af ”Hej søster” og samtidig følge tidens kvindepolitiske debat.

Hej søster i sangbøger

”Hej søster” er blevet trykt i flere sangbøger af forskellig art. Trille havde den selv med i sin sang- og nodesamling, ”Et lille lys i mørket og andre sange” (1981). Desuden var den med i AOF’s tillæg med kvindesange til Arbejdersangbogen fra 1983. I 2014 kom den med i Enhedslisten Rød-grøn sangbog og i 2025 i dets feministiske sangbog. I selve Arbejdersangbogen er den kommet med i 2026-udgaven. Mens trille i Højskolesangbogen er repræsenteret med sangen ”Danmark”.

Skrevet af Vibeke Kold, Arbejderkoret

Litteratur

Trille Nielsen: Altid har jeg længsel. Erindringer. Gyldendal, 2015.

Pia Rasmussen: Trille. Kvindebiografisk Leksikon, 2026.
https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Trille

Tekster til alle Trilles sange.
https://www.karl-emil-knudsen.dk/Trille/WEB%20PDF%20tekster.pdf

Lyt:
Trille: Hej søster, på LP’en af samme navn, Exlibris 1975.
https://www.youtube.com/watch?v=W4RSzVf6Pek