Barndommens land

Barndommens land er skrevet og komponeret af Benny Andersen i 1981. Sangen ser tilbage på barndommen med både varme og eftertanke og kredser om den særlige måde, verden opleves på, når man er barn.  

I sangen er verden fuld af små, konkrete oplevelser. Myrer på hænderne, en skrubtudse, en varm sol og et plaster på et slået knæ bliver til billeder på en tid, hvor verden både opleves som stor, mærkelig og tryg – en nostalgifølelse, som vækker både glæde og tristhed på en og samme gang.  

Sangen bliver fortalt med den voksnes blik. I sidste vers står det klart, at barndommens ikke kan hentes tilbage, og at den voksne heller ikke længere kan love et barn, at verden altid vil opleves som tryg. Derfor rummer Barndommens land både længslen efter det, der var, og en erkendelse af, at livet også rummer ting, man ikke er i stand til at beskytte hinanden imod.  

Baggrund for sangen 

Benny Andersen skrev både tekst og melodi til Barndommens land i 1981. Sangen indgår i samlingen Oven visse vand, og barndommen er et emne, der går igen flere steder i hans forfatterskab. 

Hos Benny Andersen bliver barnets blik ofte stillet over for de voksnes verden. Barnet er nysgerrigt og møder verden med en åbenhed og forundring, mens voksenlivet er præget af vaner, erfaringer og bekymringer. I Barndommens land kredser teksten især om tabet af den umiddelbarhed og tryghed, der hører barndommen til.  

Litteratur 

Højskolesangbogen: Barndommens land. 
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/a-c/barndommens-land