En vise om tre små musikanter

Om sangen

En vise om tre små musikanter er skrevet af Oskar Hansen med melodi af Arnold Ringsted. Sangen hører til den mere muntre del af Oskar Hansens produktion og viser en helt anden side af ham end de politiske kampsange, han ellers er kendt for. Arbejdermuseet fremhæver netop sangen som et eksempel på hans mere lystige viser.

Historien følger tre omrejsende musikanter: én spiller banjo, én mandolin og den tredje på harmonika. De drager fra sted til sted, spiller for folk og har hver deres særlige baggrund. Fælles for dem er, at ingen af dem passer særlig godt ind i en enkel klasse. De har med andre ord alle sammen “lidt af hver”.

Det bliver endnu mere kringlet, da de alle tre forelsker sig i den samme kvinde. Hun kan til gengæld lide alle tre, og resultatet bliver en søn, der siden får musikken fra dem alle med sig. Historien er skæv, fræk og fortalt med et glimt i øjet. Det politiske budskab står ikke forrest, men under humoren ligger en varm fortælling om blandede ophav, forskelligheder og om, at det måske netop er sammensmeltningen, der skaber grobund for noget nyt.

Baggrund for sangen

Der er lidt uenighed om sangens præcise årstal. Arbejdermuseets nuværende biografi om Oskar Hansens daterer den til 1939, og nodesamlinger angiver ligeledes Oskar Hansen og Arnold Ringsted som tekstforfatter og komponist i 1939.

For mange danskere fik sangen et nyt liv gennem tv-serien Matador. Her synger Kurt Ravn som den røde socialdemokrat Lauritz “Røde” Jensen sangen ved sit bryllup med Agnes. Fremførelsen gjorde visen kendt for et langt bredere publikum end dem, der allerede kendte den fra sangbøgerne.

Der gemmer sig dog en lille tidsmæssig krølle i Matador. Brylluppet foregår i 1935, mens flere sangkilder daterer både tekst og Arnold Ringsteds melodi til 1939. Det har gennem årene fået opmærksomme seere til at notere sangen som en af series små historiske anakronismer.

Sangen har siden været indspillet flere gange. Kurt Ravn indspillede den selv efter Matador, og Peter Abrahamsen tog den med til udgivelsen Frihed, ret og tro – Oskar Hansen 100 år i 1995. I 2007 kom den desuden med på albummet De største er det små - Sange til Anker, hvor Peter Ingemann stod for fortolkningen.