Oskar Hansen

Kongressen blev indledt af 500 arbejdersangere, som akkompagneret af et 60-mandsorkester opførte A. C. Meyers kantate med elementer fra bl.a. Snart dage det, brødre, forskellige landes arbejdermelodier og afsluttende med Meyers egen omdigtning af Eugéne Pottiers Internationale.

Oskar Hansens Interesse for digtning og sangskrivning startede tidligt. Som dreng klippede han digte af bl.a. arbejderdigteren A. C. Meyer (1858-1938) ud af Social-Demokraten. Og som 12-årig skrev han i et stilehæfte sin første digtsamling Mine tanker.

Socialdemokratisk Ungdomsforbund

Selvom lærerne opfordrede forældrene til at lade deres kvikke dreng fortsætte i skolen, blev han af økonomiske grunde taget ud efter 7. klasse for senere at komme i typograflære. I læretiden blev han aktiv i Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF), hvor han trods skepsis fra forbundsledelsen i 1913 fik oprettet en afdeling i Sundby, som tilmed blev den næststørste i landet. Selvironisk erklærede han senere, at succesen mere skyldtes muskler end ånd. For i Sundby var han kendt som en talentfuld bryder, så når han spurgte en ung om medlemskab turde de ikke svare andet end "ja".

Når de afsluttede bestyrelsesmøderne i SUF’s Sundbyafdeling, som blev holdt hjemme hos Oskar Hansens forældre, rejste deltagerne sig op og sang U.P. Overbys sang fra pionerårene Socialisternes march (Snart dages det brødre). Med sangen Friske tid, nye tid, opnåede Oskar Hansen i 1918 selv første gang at blive bidragyder til SUF’s sangbog

Knæk sablen! Bryd kronen! Styrt kirken!

Der er er en stor spændvidde mellem den militante sang Brødre lad våbnene lyne, som Oskar Hansen gendigtede i 1919 og så hans mere afdæmpede Danmark for Folket 15 år senere. Udover at de afspejler to forskellige historiske situationer, så illustrerer det ogsåforfatterens egen politiske spændvidde. Eller udvikling. 

SUF lå et godt stykke til venstre for moderpartiet. Bl.a. var de stærkt antimilitaristiske, modstandere af regeringssamarbejde med borgerlige partier og så med sympati på den russiske oktoberrevolution. Til en af SUF’s 1. maj-demonstrationer bar Oskar Hansen det legendariske banner med parolen Knæk sablen! Bryd kronen! Styrt kirken!, hvilket udløste gedigne tæv da politiet fravristede ham det. 

Brud og forsoning med Socialdemokratiet

Da flertallet i SUF i 1919 brød med Socialdemokratiet fulgte Oskar Hansen med ind i det nystiftede Danmarks Venstresocialistiske Parti, som året efter blev til Danmarks Kommunistiske Parti. Han begrundede sit skifte med, at hvor man herhjemme luntede i hestevogn, ville han nu prøve revolutionens flyvemaskine. Og tilføjede meget forudseende, at hvis han nu faldt ned, så kunne det jo være, at nogle socialdemokrater ville fiske den sårede op. Hvilket blev aktuelt i 1922, da han genindmeldte sig i Socialdemokratiet. Han beskrev sig selv som en revolutionær, der var bange for revolutionen. For den førte for meget blod og snavs med sig. Men han tilhørte livet ud klart partiets venstrefløj.

A.C. Meyers efterfølger

Da Oskar Hansen som dreng samlede på udklip med A.C. Meyers digte, drømte han næppe om, at den gamle arbejderpoet engang i fremtiden ville omtale ham som sin efterfølger, som bevægelsens lyriske agitator. Og at han faktisk ville blive det. Da Oskar Hansen i 1938 opgjorde sin lyriske produktion, nåede den op på 4.011 digte, 606 prologer, 329 kantater og 2.089 sange. Hertil kom jubilæumsskrifter m.m. samt hans daglige journalistik i den socialdemokratiske presse, hvor han arbejdede.

I 1930’erne skrev han tekster til DSU’s Røde Revyer. Samt til partiets valgrevyer. Når jeg ser et rødt flag smælde blev lavet til en DSU-revy i 1923. I revyviserne gik heller ikke arbejderbevægelsens egne spidser ram forbi. Men i takt med tidens skærpede politiske klima blev det mere KU og nazisterne, han hudflettede. Men den interne kritik imod, hvad Oskar Hansen anså som bureaukratisering og borgerliggørelse af arbejderbevægelsen forsvandt aldrig helt. Så sent som i 1965 udgav forlaget Fremad i anledning af hans 70 årsfødselsdag digtsamlingen Nye Digte, som skarpt kritiserede sider af bevægelsens indre liv.

Et ambivalent forhold

Socialdemokratiet og Oskar Hansen havde et til tider ambivalent forhold til hinanden. Han kunne ikke forestille sig at være i et andet parti, men samtidig efterlyste han mere plads til uenigheder. Og så var han, som nævnt, en kontant kritiker af, hvad han så som pamperi og borgerliggørelse. Enten skrev han det i et satirisk digt eller et direkte brev til f.eks partiformanden H.C. Hansen.

Omkring 1960 oplevede han at få afvist sine artikler til avisen Aktuelt, hvor han var ansat. Man ønskede at slippe af med ham. Ikke desto mindre modtog han nogle år senere på sin 70-års fødselsdag en hædersgave fra LO, Socialdemokratiet og DSU på anseeligt pengebeløb, som tak for sin livslange, trofaste og inspirerende indsats for arbejderbevægelsen.

Lejlighedssange og evergreens

Oskar Hansen er citeret for, at han ville finde det sjovt, hvis bare hans sange kunne holdeet par år. Heri ligger en erkendelse af, at mange af dem var tæt forbundet med deres tid og anledning. Dvs. at de var en slags brugskunst. Hvilket netop var Dansk Forfatterforenings motivering for i 1967, at give Oskar Hansen Kollegernes ærespris.

Men samtidig har sange som Når jeg ser et rødt flag smælde og Danmark for Folket vist en sådan langtidsholdbarhed, at de for længst er blevet evergreens blandt arbejdersangene. Og det må være fordi de stadig siger mange af os noget.

Skrevet af Kenn Schoop/SFAH