Danmark for folket

Partiprogram som sang 

Det var ikke helt ligetil for Oskar Hansen at skrive en sang om det nye partiprogram, som han i 1934 blev opfordret til. Som venstreorienteret socialdemokrat fandt han til en start parolen om Danmark for Folket lidt for småborgerlig og national. Der var ikke meget klassekamp i den. Derudover havde han altid været fortaler for at udvikle arbejdernes egen kultur. Fremfor at udjævne den borgerlige kultur. Her var han helt på linje med DSU’erne og Julius Bomholt, som i 1932 havde udgivet bogen Arbejderkultur.  

Efter en del grublerier og diskussioner nåede Oskar Hansen -ligesom Bomholt- dog frem til, at parolen Danmark for Folket ikke var et brud, men en videreudvikling indenfor arbejderbevægelsen. I det denne efterhånden var blevet en samfundsomformende magt og dermed også havde fået et større ansvar. Et ansvar for folket. Da afklaringen endelig var på plads, tog det ham kun en halv time i den bornholmske sommersol at få tankerne gjort til tekst.  

Det er blevet sagt, at Oskar Hansen med sangteksten omsatte (programmet) Danmark for folket i poesi, i lyse fremadrettede rytmer, i festlige syner. Men mere end det. 

En sang for folket

Sangen er en hyldest til det arbejdende folk i bred forstand. Dvs. til de som med hånd og ånd skaber den nye folkets tid med ’ærlig flid’. Den peger på et samfund, hvor der er plads for alle der vil Danmark for folket. Mens der manes til kamp imod dem, der vil storme og slå/de friheds lyse skanser, som vort folk bygger på/plads for hver tanke, der levende gror. Disse strofer om demokrati og det frie ord løfter sig op over det nationale perspektiv og bliver vor stærke tone i det store verdenskor. Og bliver som sådan et poetisk modsvar til de totalitære og antidemokratiske kræfter, som i samtiden hærgede verden. Oskar Hansens tekst er da også blevet kaldt det demokratiske Danmarks nye nationalsang…et fyndigt program for et kæmpende demokrati imod vold, ensretning og diktatur.  

Ønsket om et Danmark for Folket skal, som der synges, spredes ud over landet med den kraft, som vårvinden besidder. Hvor foråret er et velvalgt billede på den tid, hvor de bundne kræfter folder sig ud. 

Stauning eller kaos 

Sangen blev modtaget med stor begejstring af Socialdemokratiets ledelse, og som noget nyt blev der udskrevet en melodikonkurrence. Den blev vundet af komponisten Oskar Gyldmark (1893-1977). Efterfølgende blev teksten og noderne i Stauning eller kaos-valgkampen i 1935 spredt på postkort, plakater og i alle de socialdemokratiske aviser. Samt indspillet på grammofonplade. Valgresultatet gav Socialdemokratiet 46,1% af stemmerne, det bedste nogensinde. I socialdemokratiske kredse skæmtede man med, at det var Oskar Hansens populære Danmark for Folket, som sammen med hans valgsang Stauning igen!, der afgjorde valget. 

Partisang 

Sangen blev hurtigt meget populær og flittig brugt i arbejderbevægelsen, hvor den som partisang overhalede både U.P. Overbys socialistmarch ‘Snart dages det brødre’ og A.C. Meyers omdigtning af Internationale. Det slog også igennem i Arbejdersangbogen. Foran dens ellers alfabetiske indholdsfortegnelse og som de første i sangbogen stod traditionelt 2-3 særligt udvalgte partisange. Fra 1940’erne indtog Danmark for Folket førstepladsen. Skiftet fra den hidtidige militante marchsang, Snart dages det brødre, til den i tekst og melodi mere forsonlige Danmark for Folket afspejler både to forskellige historiske situationer, men også bevægelsens vej fra forsvarskamp til politisk magtudøvelse. 

Man regner med, at Oskar Hansens tekst til Danmark for Folket indtil 1960 var blevet trykt i 7-8 millioner eksemplarer.  

Tekstens og musikkens brede appel og fortolkningsmuligheder gjorde, at Fremskridtspartiet, som repræsenterede en stærkt højreorienteret ideologi, sang den på sit landsmøde i 1976. Hvilket blandt socialdemokrater o.a. blev set som blasfemi, udfordrende, grove løjer og en provokation. 

Norden for Folket 

Efter et offentligt møde i København med deltagelse af den svenske og den norske socialdemokratiske statsminister, hvor sangen var blevet sunget, ønskede de den oversat til hvert deres modersmål. Som henholdsvis Norge og Sverige for Folket blev den meget populær i de to lande. Og til fællesnordiske stævner m.m. blev den sunget med titlen Norden for Folket. 

Om komponisten  

Oskar Gyldmark (1893-1977) søn af skuespiller Oscar Nielsen, uddannet som organist. Fra 1921 organist og kantor ved Københavns begravelsesvæsen.1927 dirigent for mandskoret Brage. Senere dirigent for De samvirkende sjællandske Provinsarbejdersangkor samt fra 1940 overdirigent for De samvirkende københavnske Arbejdersangkor. 

I 1950 skrev formanden for Arbejder-Sangkorenes Landsforbund, A. C. Poulsen, at i de år Oskar Gyldmark har virket overdirigent, har man adskillelige gange fået beviser på, hvilke rige evner han besidder som musiker og sangpædagog. Ved sin klare, koncise forklaringsteknik og sit musikkundskab har han allerede bragt de københavnske arbejder-sangere langt frem. 

Af Oskar Gyldmarks ca. 200 kompositioner er den mest kendte melodien til Oskar Hansens Danmark for Folket (1934). Han vandt efter sigende melodikonkurrencen bl.a. pga. den pompøse stigning, når der synges: »Plads for os alle, plads for alle, der vil, Danmark for folket«. 

Mange af hans sange og korværker er skrevet til arbejdersangkor og arbejdersangstævner.  I sin samtid var han den komponist, som skrev flest melodier til arbejdersangerne. Han er bl.a. komponist til potpourriet Danske Arbejderklange (orkester 1936), 1. maj-kantate af Hans Werner (1938), Arbetarsångarnas march, Den vestjydske Landarbejder (1938) samt Oskar Hansens Nu går Vaaren ind Danmark (1942) og D.S.U.-sangen Vi bygger fremtidens Danmark (1935). Af H.C. Hansens sange har han bl.a. lavet melodier til Vort land blev rejst af arbejdsstærke hænder (mandskor) og Fremad paany (1948). Derudover har Oskar Gyldmark sat musik til flere af Jeppe Aakjærs digte. 

Gyldmark skrev sig ind i den lille række af arbejderbevægelsens egne komponister, som leverede nye melodier til de nye sange. Oprindeligt var arbejdersange oftest skrevet på allerede kendte melodier.  

Historisk baggrund 

I 1934 vedtog Socialdemokratiet det nye partiprogram, Danmark for Folket. Det var skrevet af statsminister Th. Stauning. Oprindeligt havde partikongressen i 1931 nedsat et udvalg, som skulle gennemgå det gamle principprogram fra 1913. Argumentet for at tilsidesætte denne beslutning lød, at i så ustabil en tid og verden burde man fokusere på de aktuelle praktiske opgaver. Og så vente med principprogrammet til samfundet havde antaget mere faste former. 

Fra klasse- til folkeparti 

Men Danmark for Folket var ikke blot et arbejdsprogram til at tackle 30’ernes kriser og politiske uro. Det var en principiel ændring af Socialdemokratiets rolle og politik, idet det gik fra at være et klasseparti til at blive et folkeparti. På sin vis stadfæstede det en udvikling, der havde været undervejs et stykke tid. 

”Der kaldes på de hundred Tusinder af Arbejdere i By og på Land, hvis Hjem bærer sørgeligt Vidnesbyrd om Krisens og Arbejdsløshedens Hærgen. 
Der kaldes på bonden og husmanden, som i disse år har fået at føle, at deres Plads var nærmere ved arbejderen end ved lensgreven. Der kaldes på de Tusinder af Håndværkere og handlende, som stedtes i nød, da samfundets økonomiske grundvold, produktionen, bragtes til at vakle under krisen. 
Der kaldes på alle de i industri og anden næringsdrift interesserede, som er i stand til at føre udviklingen videre frem, når de får fornøden støtte. 
Nu er det tid. Ikke til fantastiske eksperimenter og lovløse Handlinger, ikke til trusler og forsøg på at nedbryde et ordnet samfund, men det er tid til at skabe det folke-fællesskab, der vender sig imod lovløsheden og sætter sig hele Samfundets opbygning som mål for den nærmeste fremtids arbejde.” (Uddrag af programudtalelsen Danmark for Folket) 

Udvidelse af vælgergrundlaget

Ved at udvide sit vælgergrundlag udover arbejderklassen ville man sikre sig et flertal af stemmerne. Folkeparti-ideologien havde forinden med succes været afprøvet i Norge og i særdeles i det svenske Folkhemmet. 

Kampen imod den økonomiske krise og massearbejdsløsheden fyldte meget i programmet. I lyset af bl.a. nazisternes magtovertagelse i Tyskland betonede man tillige nødvendigheden af at samle sig om folkestyret imod de antidemokratiske kræfter inden- og udenfor landets grænser.  

Skrevet af Kenn Schoop/SFAH 

Litteratur 

Arbejdermuseet: Danmark for Folket. 
https://arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2025/12/SD1934-1.pdf 

Bomholt, Julius (red.): Kulturen for Folket. AOF, 1938. 

Danmarkshistorien: “Stauning igen!”, sangtekst fra folketingsvalget 1935. 
https://danmarkshistorien.lex.dk/“Stauning_igen!”,_sangtekst_fra_folketingsvalget_1935 

Hemmersam, Flemming: Oskar Hansen. Specialarbejderforbundet i Danmark, 1992. 

Jacobsen, Ejner; Kappel, Vagn: Musikkens Mestre. Bind 2. 1947. 

Nielsen, Jens-Emil: Når jeg ser et rødt flag smælde – En biografi om arbejderdigteren Oskar Hansen. Bogforlaget HER&NU, 2020. 

Poulsen, A.C. (red.): Arbejder-Sangkorenes Landsforbund 1925–12. juli–1950. 1950.