Når jeg ser et rødt flag smælde

Det er den mest populære af Oskar Hansens (1895-1968) ellers omfattende produktion af arbejdersange. Og kan ses som hans signatursang. Tæt efterfulgt af Danmark for Folket (1934). Samtidig er det også den sang, som han selv holdt mest af. Ifølge Social-Demokraten anno 1955 er sangen en dybere bekendelse til den inderste rod i den socialistiske arbejderbevægelse og et langt større og sandere digterværk end Danmark for Folket. 

Sangen er skrevet i 1923. Dvs. da Oskar Hansen er vendt tilbage til Socialdemokratiet efter i nogle år at have været organiseret længere ude på venstrefløjen. Hvilket også slår igennem i sproget, som er mindre militant og ikke så præget af den politiske radikalisering, som fandt sted i forbindelse med revolutionerne i Rusland 1917 og Tyskland 1918. 

Revysang 

Oprindeligt udgjorde sangen et mellemspil i en af de revyer, som Oskar Hansen lavede flere af sammen med Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Den fik premiere under titlen Ung Flagsang fremført af Henning Hansen, som en del af aftenunderholdningen til et DSU kredsstævne i Brønshøj Tivoli. Sangen spredte sig hurtigt udover DSU’ernes egne rækker med den første linje, Når jeg ser et rødt flag smælde, som ny titel. I 1933 blev den optaget i Arbejdersangbogen. Og er senere blevet oversat til såvel svensk som tysk. 

Samtidig har den indskrevet sig i rækken af sange, hvor den røde fane er anvendt som metafor for arbejderklassens selvbevidsthed og idealer. Jvf. Jeg har set min fader ranke/ryggen op i flagets brus, og Den skal ungdommen ildne og mane/den skal knuse hvert grænsernes led. Den formår at berøre både fortiden og fremtiden, børn og voksne, det nære (familien) og folket/verden.  

De afsluttende linjer, som optimistisk fortæller, at den er fanen, der favner hele verden- i dens folder er fremtiden gemt, er af de syngende ofte blevet tilføjet: men ikke glemt! 

Strofen er i øvrigt nok inspireret af forfatterens forgænger, som arbejderbevægelsens førstedigter, A. C. Meyers Fanetog (1896): 

..og i fanens dybe folder 

er retfærdigheden gemt… 

Arbejderfolkesang 

Som historikeren og folkloristen Flemming Hemmersam har påpeget, så har sangen opnået status som arbejderfolkesang, da der gennem tiden er lavet utallige nye tekster til John Madsens melodi. Som eksempler nævnes fodboldlandsholdets sang ved EM 1992, samt en kvindesang fra 1976: 

Hun har set en storvask smælde 

på en blank og vårfrisk dag 

mens hun tænkte på den frikadelle 

hendes mand snart kom hjem og sku’ ha’ 

Mens de spiste den, ville han snakke 

om det møde  -i begges parti- 

HAN ku’ nå – hvis hun lige tog hans jakke 

og var sød og fik knappen sy’d i! 

Kim Larsen og Klaus Rifbjerg  

I samtalebogen Så mange var ordene (2006) udtrykker Kim Larsen ærligt sin aversion mod Når jeg ser et rødt flag smælde og ’kampsange’ i det hele taget. Omvendt udviser Klaus Rifbjerg forståelse og sympati for både sangens kunstneriske og brugsmæssige værdier. (Se link) Men uagtet dette så er sangen stadig den mest anvendte arbejdersang i arbejderbevægelsen og på venstrefløjen. 

Om komponisten 

Melodien er komponeret af John Madsen (1883-1963), som var typograf og selvlært 

klaverspiller, men derudover også skrev revyer sammen med Oskar Hansen. Samt egne viser og sange. Bl.a.  Arbejderungdom fremad, frem, som i 1923 kom i Unge Socialdemokraters Sangbog. Desuden oversatte han svenske og tyske arbejderdigte til dansk.  

Historisk baggrund 

Den røde fane har en lang historie som symbol på oprør og krav om forandring. Under den borgerlige franske revolution i 1792 blev regimets røde ’blodfane’, standrettens vartegn, bogstaveligt talt overtaget af de revolutionære og gjort til et sindbillede på folkets suverænitet og modstand mod kongemagten. Senere blev den et samlingsmærke for de oprørske franske arbejdere under februarrevolutionen i 1848. Ligesom den var med, da de parisiske arbejdere og småkårsfolks i 1871 proklamerede Pariserkommunen og efterfølgende forsvarede den i 72 dage. Siden blev det røde flag et internationalt symbol for verdens arbejderbevægelser. 

Flagsange 

Fra den danske arbejderbevægelses start i 1870’erne har fanerne spillet en vigtig rolle. Indadtil har de fremmet oplevelsen af fællesskab og identitet og udadtil vist sammenholdets styrke. Der er derfor skrevet mange sange, hvor den røde fane optræder som et billede på arbejderbevægelsen, dens kampe og ideer. Og som et symbol på socialismen. Hvilket i øvrigt betød, at de røde faner til en start blev forbudt af myndighederne. 

I sangen Fanetog fra 1896 skrev A. C. Meyer beroligende: 

Skjul ej bag vinduets piller, 

borgermænd og fine fruer, 

folket, som på pladsen stiller, 

ikke eders lykke truer; 

thi den hånd, som fanen holder, 

er til livets dåd bestemt, 

og i fanens dybe folder 

er retfærdigheden gemt. 

Og i hans omdigtning af internationale, Flyv højt, vor sang, på stærke vinger, fra 1910 står der: lad det lyde ved de faldnes grave/at vor fane er fredens tegn. I 1915 bidrog Erland Andersen -på melodien fra Marseillaisen- med Rød Fanesang som rummer strofen: morgensolens glød/er som hvor fane rød/og ungdoms sag/er fremtidens dag- /Et leve for vort flag!  

Men den flittigste besynger af den røde flagdug er Oskar Hansen, hvis gennembrudssang fra 1920 da også hed Der har smeldet et flag i den gryende vår (Rød Flagsang.) Den var oprindelig skrevet i protest mod dannebrogsangen, Der er ingenting, der maner, som et flag der går til top, som indgik en meget kongevenlig Scala-revy. Udover at være republikaner så så Oskar Hansen ikke med milde øjne på Chr. d. 10, som med sit statskup i påsken 1920 forsøgte at bremse landets demokratiske udvikling.  

Selvom sangen blev skrevet efter Oskar Hansens (midlertidige) brud med Socialdemokratiet og bærer præg af brydningstidens revolutionære retorik, så fandt den vej til 1. udgaven af AOF’s Arbejdersangbogen i 1926 og til ind i 1970’erne også mange socialdemokratiske foreningers sangrepertoire.  

Skrevet af Kenn Schoop/SFAH 

Litteratur 

Danmarkshistorien/Lex: Oskar Hansen: “Naar jeg ser et rødt Flag smælde”, 1923. 
https://danmarkshistorien.lex.dk/Oskar_Hansen_%E2%80%9CNaar_jeg_ser_et_r%C3%B8dt_Flag_sm%C3%A6lde%E2%80%9D,_1923 

Grelle, Henning: Under de røde faner. Fremad/ABA, 1984. 

Hemmersam, Flemming: Oskar Hansen. Specialarbejderforbundet i Danmark, 1992. 

Larsen, Kim; Rifbjerg, Klaus: Om “Når jeg ser et rødt flag smælde”. YouTube. 
https://www.youtube.com/watch?v=Yp4x8qXZrZw 

Nielsen, Jens-Emil: Når jeg ser et rødt flag smælde – En biografi om arbejderdigteren Oskar Hansen. Bogforlaget HER&NU, 2020.