Brødre, lad våbnene lyne

Sangen stammer fra zartidens Rusland og hedder Rødgardisternes march. Den er skrevet i 1897 af den unge naturvidenskabsmand og revolutionære Leonid Petrowitsch Radin, mens han sad fængslet i Moskva og ventede på at blive sendt til Sibirien. Hvorfra han aldrig kom tilbage.

Teksten er oversat/gendigtet af Oskar Hansen i 1919. Dvs. samme år som han sammen med Socialdemokratisk Ungdom (SUF) brød med Socialdemokratiet og dannede Danmarks Venstresocialistiske Parti. Sangen afspejler således både SUF’s og Oskar Hansens positive syn på den russiske revolution. I samme periode skrev han også gennembrudssangen Rød Flagsang/Der har smeldet et flag (1920) og Når jeg ser et rødt flag smelde (1923), hvor tonen er noget mere afdæmpet.

Krigerisk retorik

Sangens militante revolutionsretorik taget i betragtning, kan det måske undre, at den efterhånden blev så værdsat og brugt i brede kredse af arbejderbevægelsen. Oskar Hansen oversatte den godt nok som ung ’venstreradikal’, men da den slog bredt igennem, var han tilbage og accepteret i Socialdemokratiet. Det kan have bygget bro. Men tekstens hovedbudskab kan også ’bare’ opfattes, som et opgør med de tyranner og enevoldsherskere, som lige havde kastet deres befolkninger ud i en blodig verdenskrig. Og derfor fortjente, at tronerne styrter i grus. Hvad de jo også rent faktuelt gjorde i Rusland, Østrig-Ungarn og Tyskland.

I en folketingsdebat i 1929 med Julius Bomholt, som havde kritiseret skolebøgerne for deres militaristiske indhold, mente Venstres ordfører, at det krigeriske i Brødre lad våbnene lyne var meget værre. Vedkommende skelnede tilsyneladende ikke mellem legitimt oprør mod undertrykkende regimer og så nationalistisk chauvinisme og militarisme. Det fik Oskar Hansen til at skrive disse satiriske vers:

…

Giv mig en kop marmelade,

smør mig et sødt stykke brød.

Stik mig en stang chokolade,

Brødre – i liv og død

Vi, der er kommet fra dybet,

vi vil jo slet ikke op.

Nej, vi vil kun være krybet.

Brødre, slut trop, oh, slut trop.

Andre to magten og æren,

Lad dem dog bare ta’ væk-

Er vi lidt stødte i pæren,

det rager os ikke et kvæk.

Giv os et kræmmerhus bolsjer,

vi skal kun frydes med slik,

selv om man holder af bolsjer,

er man jo ingen bolsjevik.

Op nu, det melder og maner,

kampsange styrter i grus,

under de blegrøde faner

sidder vi stille som mus.

Historisk baggrund

Leonid Petrowitsch Radins fængsling og sangskrivning fandt sted i en opbrudstid. Hans brøde bestod i at mangfoldig- og billiggøre systemkritisk revolutionær litteratur. Men zar-diktaturet slog hårdt ned på alle oppositionelle kræfter. Samme år stiftedes i al hemmelighed det jødiske socialistiske arbejderparti Bund, som året efter deltog i grundlæggelsen af Det russiske social-demokratiske arbejderparti. Også her slog zarregimets politi hurtigt til for med massearrestationer at knuse de to nye organisationer.

Blandt de deporterede var det kutyme at modtage nye fanger med revolutionære sange. På den måde blev Radins sang udbredt blandt zarmodstanderne. Også under de omfattende arbejder- og studenterdemonstrationer i de store russiske byer i starten af 1900-tallet, gjaldede de revolutionære sange i gaderne. Herunder Brødre lad våbnene lyne, som i 1902 kom med i den første og meget udbredte russiske revolutionære sangbog.

Sangens vej

Sangen var også på læberne under februar- og oktoberrevolutionen i 1917. Her hørte den tyske kordirigent Hermann Scherchen, som under verdenskrigen var interneret i Rusland, den i Skt. Petersborg. Hvorefter han skyndte sig at nedskrive melodien. Hjemme igen i Berlin i 1920 opførte hans to kor den i anledning af 100-året for Friederich Engels fødsel. Og i 1928 blev den til det tyske Arbejdersangkor-Landsstævne sunget af ikke mindre end 60.000 arbejdersangere.

Mens korsatsernes vej til Danmark gik via formanden for Arbejder-Sangkorenes Landsforbund, som havde overværet opførelsen i Tyskland, så kom den tyske tekst til Danmark via Oskar Hansens næsten ordrette oversættelse, som i mellemtiden var kommet med i den første udgave af Arbejdersangbogen i 1926. I flere udgaver endda placeret på ærespladsen som nr.1. Og i 1928 kom den også med i Revolutionær Sangbog. Sammen fik det tyske korarrangement og den dansk tekst premiere ved De Samvirkende københavnske Arbejdersangkor’s årlige koncert i 1929.

Melodien

Melodien, som Radin brugte til sin rødgardistmarch, kom fra en gammel studentersang, Langsom bevæger tiden sig, fra 1858. Den havde været meget benyttet i den russiske frihedsbevægelse i 1880’erne.

Man ved ikke, hvem der har komponeret melodien, som typisk er angivet som en russisk folkemelodi eller russisk studentersang. Men Radin har angiveligt ændret dens 6/8 takt til en marchrytme, hvilket i øvrigt smittede af på andre af tidens arbejdersange.

Skrevet af Kenn Schoop/SFAH