Skipper Klements morgensang

Om sangen

Skipper Klements morgensang blev skrevet af Ebbe Kløvedal Reich i 1970 med melodi af Leif Varmark. Sangen tager os tilbage til Grevens Fejde i 1950’erne, hvor den jyske bondehær under Skipper Klement gjorde oprør adelens magt. Men den er mindst lige så meget en sang om den tid, den blev til i.

Fra første vers er der kamp i luften, hvor bønder og håndværkere kaldes sammen mod Rantzaus hær, mens silkeklædte herremænd stilles over for folk i vadmel. Teksten tegner verden i tydelige modsætninger, nemlig rig mod fattig, magthaver mod undertrykt og dem, der ejer jorden, mod dem, der arbejder på den.

Det særlige er, at vi som lyttere allerede kender slutningen. Skipper Klements oprør blev slået ned, og bønderne tabte. Alligevel vender sangen igen og igen tilbage til troen på sejr. Derfor bliver den ikke kun en sang om at vinde, men om at gøre modstand, selv når udfaldet ser håbløst ud. Det afgørende er ikke at lade uretfærdigheden stå uimodsagt.

Leif Varmarks melodi understøtter kampstemningen med et marchpræget udtryk, der giver omkvædet kraft og gør sangen oplagt til fællessang.

Baggrund for sangen

Sangen blev oprindeligt skrevet til totalteaterstykket Blod og Brand, som aldrig blev opført eller udgivet. Ebbe Kløvedal Reich brugte Grevens Fejde som historisk skitse, men skrev samtidig midt i eftervirkningerne af 1960’ernes ungdomsoprør. Kampen mod de rige og de etablerede magthavere kunne derfor også høres som en kommentar til samtidens opgør med autoriteter og magt.

Grevens Fejde brød ud i 1534 og udviklede sig til en borgerkrig om magten i Danmark. Skipper Klement stillede sig i spidsen for et stort bondeoprør i Jylland, men adelen sendte Johan Rantzau og hans tropper imod oprørerne. Bondehæren blev besejret, og Skipper Klement blev fanget og senere henrettet.

Reich kendte altså historiens nederlag, da han skrev sangen. Netop derfor får dens sidste opfordring en særlig betydning om at fremtiden ikke kunne sige, at de undertrykte, lod sig knægte uden modstand. Historien om det tabte bondeoprør bliver på den måde en bredere sang om solidaritet, modstand og viljen til at stå sammen mod uretfærdighed