Jeppe Aakjær

Jeppe Aakjær var forfatter, digter og samfundsdebattør og blev en af de mest markante stemmer i dansk litteratur omkring år 1900. Han voksede op på en lille gård syd for Skive under beskedne forhold og måtte tidligt tage del i arbejdet. Senere kom han på højskole og læste i en periode historie i København, hvor han blev optaget af tidens radikale og sociale strømninger.

Aakjær skrev både romaner, noveller, digte og debattekster, og især livet på landet kom til at fylde meget i hans forfatterskab. Han engagerede sig stærkt i landarbejdernes vilkår og skrev kritisk om fattigdom, social ulighed og de hårde forhold, som mange mennesker på landet levede under. Samtidig havde han en stærk tilknytning til den jyske natur og hjemegn, som blev et gennemgående motiv i hans digtning.

Det store gennembrud som lyriker kom med Fri Felt fra 1905 og Rugens Sange fra 1906. Flere af hans digte blev senere sat i musik og fik et langt liv som fællessange, blandt andet Jeg er havren, Jens Vejmand og Ole sad på en knold og sang. Gennem Højskolesangbogen nåede hans tekster ud til et meget stort publikum, og mange af dem synges stadig i dag.

Fra 1907 boede Aakjær på gården Jenle ved Skive, som han sammen med sin hustru Nanna gjorde til et kulturelt samlingssted. Her blev der fra 1910 afholdt de årlige Jenlefester med taler, sang og politisk debat, og blandt gæsterne var blandt andre Thorvald Stauning.