Hvem sidder der bag skærmen

Sangen Hvem sidder der bag skærmen, som også er kendt som Jens Vejmand blev skrevet af Jeppe Aakjær i 1905. Carl Nielsen komponerede melodien i 1907, og sangen fik hurtigt stor udbredelse. 

Sangen fortæller om den fattige vejmand Jens, der dag efter dag hugger sten for at tjene til livet. Vi møder ham iført slidte sko, klude om hænderne og hammeren i hånden. Under barske forhold arbejder han fra tidlig morgen, men får hverken rigdom eller anerkendelse ud af sit slid. Da han dør, bliver sangens budskab tydeligt: Han har brugt hele sit liv på at hugge sten, men ender selv i en grav uden en gravsten.  

Sangen fortæller en enkelt historie, men rummer også en skarp fortælling om social ulighed. Aakjær giver stemme til et menneske, der ellers let risikerer at blive overset. Den slidt vejmand bliver et billede på de mange arbejdere, hvis indsats var nødvendig for at samfundet kunne løb rundt, trods at han selv levede under beskedne vilkår.  

Sangen blev hurtigt kendt over hele landet, og Carl Nielsens melodi var stærkt medvirkende til dens udbredelse. Mere end hundrede år senere står Jens Vejmand stadig som en af de mest kendte sang om arbejde, fattigdom og værdighed.  

Baggrund for sangen 

Bag Jens Vejmand gemmer der sig efter alt at dømme et virkeligt menneske. Jeppe Aakjær fik inspirationen i Tjørring ved Herning, hvor han i 1901 faldt i snak med en vejmand. Vejmanden fortalte ham om kollegaen Jens Nielsen, og mødet satte sig fast hos Aakjær. Nogle år senere blev historien digtet Jens Vejmand.  

Aakjær skrev digtet i Jebjerg i juni 1905, og få dage senere blev det trykt i Politiken. Året efter kom det med i digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte. På dette tidspunkt var Aakjær allerede kendt for sit stærke engagement i landarbejdernes og de fattiges vilkår, og Jens Vejmand blev et af hans mest fremtrædende sociale portrætter. 

Carl Nielsen satte musik til teksten i 1907, og det kom ikke helt af sig selv. Han fortalte senere, at han havde arbejdet med melodien i tre-fire måneder, før han var helt tilfreds. Det endelige manuskript er dateret 25. juni 1907.  

Melodien blev helt afgørende for sangens gennemslagskraft. Den følger teksten tæt og giver plads til både det monotone slid og den stille indignation. Sammen gjorde Aakjærs ord og Nielsens melodi, historien om en ordinær til en sang, som hurtigt fandt vej langt ud over de kredse, den oprindeligt udsprang af.   

Litteratur 

Det Kongelige Bibliotek: Jens Vejmand og Carl Nielsen-værkfortegnelsen.
https://www.kb.dk/dcm/cnw/document.xq?n=137 

Højskolesangbogen: Jens Vejmand.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/jens-vejmand 

Lex/Danmarkshistorien: Den folkelige realisme.
https://gyldendalogpolitikensdanmarkshistorie.lex.dk/Den_folkelige_realisme 

Trap Danmark/Lex: Litteratur i Herning Kommune.
https://trap.lex.dk/Litteratur_i_Herning_Kommune