Martin Jensen

Forfatteren Martin Jensen er i dag næsten glemt og svær at finde i nyere litteraturoversigter. Men i samtiden nåede han et par år inden sin tidlige død at bryde igennem som en indsigtsfuld skildrer af landbosamfundets sociale klasser og magtforhold. 

Martin Jensen havde sine rødder nær Sundby i Thy, hvor han voksede op på en lille landejendom sammen med otte søskende. Hjemmet var indremissionsk med obligatorisk søndagsskole og stor tillid til Guds indgriben, når nøden var størst. Men forældrene var angiveligt ikke videre selvgode og fordømmende, som mange andre i det indremissionske miljø, hvor man skarpt opdelte menneskene i henholdsvis ”guds børn” og ”verdens børn”. 

Han var ti år, da faren døde og moren blev eneforsørger for de 9 børn, hvoraf den yngste var ét år. Men takket være morens stræbsomhed og myndighed klarede de skærene, trods udpræget fattigdom. Sønnen var ikke i tvivl om, at moren bl.a. hentede styrke i sin uforbeholdne Gudstro. 

Bruddet med indre mission 

Som ung brød Martin Jensen med missionen, men om det også var et brud med kristendommen i øvrigt, er mere tvivlsomt. Måske også for ham selv. Tvivl og tro blev gentagne temaer i hans forfatterskab. Det uden at han på noget tidspunkt entydigt erklærede sig som ateist. Ligesom han fortsat respekterede og var betaget af styrken i sin mors dybe tro. I et digt fra 1944 tilegnet moderen lyder sidste strofe: 

Som på ørnevinger 
endnu din storke tro 
fra jordens trange dale 
mod evighed slår bro. 

Martin Jensen var først og fremmest indædt modstander af religiøst hykleri, som han havde mødt det i Indre Mission. Og senere som socialist vendte han sig imod den type religionsudøvelse, som tilslørede og modvirkede en mere retfærdig fordeling af samfundets goder. Troens styrke, som han tog med sig fra barndomshjemmet, brugte han nu på social retfærdighed fremfor sjælens frelse. Troen på noget, der er større end en selv og værd at kæmpe for, fandt han i 25-26-årsalderen i socialismen og den kommunistiske bevægelse. Men -måske- med erfaringen fra Indre Mission in mente, så var der ikke tale om en ukritisk eller blind tro. 

Uddannelse 

Fra ca. 14-årsalderen kom han ud at tjene, men begyndte samtidig at læse sprog hos den lokale præst, så han som 17-årig kunne starte på realskolen. Alt sammen med morens velsignelse, idet hun gik ud og lånte til skolepengene, måske med det håb at han ville læse til præst. I 1930 blev han student fra Birkerød Statsskole, hvorefter han gennemførte første del af jurastudiet inden han kastede al sin energi i forfattergerningen. Suppleret med arbejde som journalist og korrekturlæser. 

Den indre og den ydre verden i forfatterskabet 

Efter Martin Jensen i 1930 debuterede med digtet Stjerneskud og en prosatekst i lyriktidsskriftet Vild Hvede delte forfatterskabet sig -groft opdelt- i tre perioder. I 1933 udkom hans første digtsamling Hjertets Uro og den selvbiografiske roman Med Kors over Døren. Begge udgivelser omhandler opgøret med barndommens religiøse og sociale traumer. Forfatteren Harald Herdal beskrev digtsamlingen som ”en ung sjæls undren over sig selv og sine omgivelser”. I romanen, som er tilegnet Martin Jensens mor og den afdøde far, beskrives med nænsomhed og ironi forskellige typer i striden mellem missionsfolkene og alle de andre og mellem rig og fattig. 

Politik og kærlighed 

I 1934 og 1935 udkom digtsamlingerne Attende April 1934 og Der brænder en ild. Der er mere tale om åbenlys politisk satire og samtidslyrik end stor poesi. Der brænder en ild består af to prosadigte, ét om kærlighed og ét politisk der advarer mod den fremvoksende nazisme. Som Svend Sørensen i 1989 skrev i Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred, så var der tale om ”to uadskillelige sider i Martin Jensens forfatterskab, nemlig den indre verden, menneskeligheden og kærligheden, der ikke kan udskilles fra den ydre verden, de sociale og politiske forhold”. 

På samme tidspunkt blev han medlem af redaktionen på det kommunistiske tidsskrift Unge Garde, hvor han redigerede stoffet for landboungdommen. Det var magtpåliggende for ham at slå bro mellem by og land. Det var også i denne periode, at Martin Jensen skrev hyldestdigtet til de spaniensfrivillige ”En hilsen til jer kammerater.” 

Under fire øjne med Stalin 

Uagtet sit medlemskab af Danmarks Kommunistiske Parti var Martin Jensen ikke en ukritisk partisoldat, der blindt fulgte parolerne fra Moskva. Men han skiltede antageligt ikke med det udadtil, ellers ville den ortodokse kommunist, forfatteren Hans Kirk, næppe havde givet ham et så positivt eftermæle. 

At Martin Jensen privat gav udtryk for divergerende synspunkter, fremgår af familiens vandrebøger, som cirkulerede mellem ham og hans søskende. Heri berettede de om stort og småt, synspunkter og oplevelser -og svarede hinanden. Efter indgåelsen af Molotov-Ribbentrop-Stalin-pagten i 1939 skrev Martin Jensen således uden filter, at ”Sovjetunionens rolle i dette spil er et kapitel for sig, men det vil jeg hellere drøfte under fire øjne med Stalin - hvorefter han sikkert giver mig en fribillet til Sibirien”. 

Til et indlæg fra søsteren, som modsat ham, var fuld af tiltro til Stalin, svarede han at 

”Hånden (der skrev) er Ellens, men røsten er Stalins. Jeg synes ikke vi skulle indføre 
Tonen fra ’Arbejderbladet’ her i vort lille organ. Hvad min personlige skuffelse angår tror jeg nok vi er nogle stykker som kan tælles i millioner verden over der i disse dage er mildt sagt skuffede over de russiske bombeflyvere over Finland. Jeg ved ikke om det er på den måde, at du tænker dig socialismens sejr herhjemme?” 

Vestenvind 

Med den samfundskritiske roman Vestenvind (1942) om livet på landet i 1930’erne opnåede Martin Jensen sit bredeste folkelige gennembrud som forfatter. Mens anmeldelserne strakte fra sur kritik til rosende anerkendelse. Året efter modtag han som den første Kollegernes Ærespris fra det nystiftede forfatterforbund. 

Vestenvind er en kollektivroman med en vrimmel af personer, men uden en egentlig hovedperson. Romanen, som er blevet kaldt ”bogen om 30’ernes landboungdom”, afdækker klassekampen mellem husmænd, bønder, handlende og sognekonger. Det både i dagliglivet, kirken og forsamlingshuset. Bl.a. møder man en proprietær, som til et missionsmøde meget belejligt evner at få Guds ord og sine egne økonomiske interesser til at forenes. Fortællingen peger både på grundlaget for fascismens vækst i form af LS-bevægelsen og tidens socialistiske modtendenser. 

I Gyldendals Dansk litteraturhistorie (1990) hedder det bl.a.: 

”Med sit mylder af personer og typer, sin minutiøse afdækning af landsognets ideologiske og klassemæssige mønstre og modsætninger, sin indtrængende gengivelse af psykologiske og seksuelle konflikter og deres indfældning i dagliglivet i arbejde og familie er romanen et af periodens mest dækkende bud på en socialistisk forholden sig til Danmark som et småborgerland i krise”. 

Ifølge forfatteren Hans Kirk gik der en klar linje fra Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborgs forfatterskaber til Martin Jensens Vestenvind. Et slægtskab og en inspiration som han vedkendte sig i hyldestdigtet ”Til Digteren Johan Skjoldborg”.Ligesom de to ældre landalmueforfattere beskrev han sine personer med både indlevelse og loyalitet. 

En jødisk flygtning 

I 1936 flygtede litauiske Manja Kupfer Leibevicate, som havde jødisk baggrund, til Danmark fra Nazityskland, hvor hun havde været fængslet mistænkt for kommunistiske sympatier. Pga. af de danske myndigheders restriktive asylpolitik kunne hun kun opnå opholdstilladelse, hvis hun indgik ægteskab med en dansk statsborger. Hvilket Martin Jensen tilbød, hvorefter de flyttede sammen. Proformaægteskabet udviklede sig til et kærlighedsforhold, men sluttede brat, da Manja Kupfer Jensen i 1943 måtte flygte til Sverige pga. den tyske besættelsesmagts aktion mod de danske jøder. Og da hun efter befrielsen vendte tilbage til Danmark, var hendes ægtefælle død, kun 37 år gammel. I 1944 havde Martin Jensen skrevet digtet ”Manja” til hende, hvor det i første strofe hedder: 

Fremmede fugl, som kom til min rede 
ude fra stormnattens hærgende gru 
du blev min fælle, fordi jeg var ensom 
fattig og hjælpeløs ligesom du. 

I begyndelsen af 1980’erne oprettede Manja Jensen ”Forfatteren Martin Jensen og Hustru Manja Jensens Legat”, der på skift skal gå til en fortjenstfulde forfattere af jødisk eller jydsk oprindelse. 

Litteratur 

Agger, Gunhild et al., Dansk litteraturhistorie -Demokrati og kulturkamp 1901-45, Gyldendal 1990. 

Herdal, Harald, kronik i Land og Folk 19.1.1945. 

Kirk, Hans, kronik i Land og Folk 13.5.1949. 

Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune. Johannes Jensen fortæller om sin bror forfatteren Martin Jensens liv: 
https://arkivthy.dk/images/images/stories/audio/radiothy/Martin%20Jensen.mp3 

Mortensen, Hans, Portræt af den danske digter og forfatter fra Thy, Martin Jensen, Weekendavisen 12.3.2010. 

Socialdemokraten d. 30.8 1942. 

Sørensen, Knud i Martin Jensen, En hilsen til jer -digte og noveller, Landsbyforlaget 2007. 

Sørensen, Knud, Historisk aÅrbog for Thy og Vester Hanherred, Landskabet og naturen i Thy 2002. 

Sørensen, Svend, Det åndens vejr. Om Martin Jensen - en digter fra Thy, Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred1989.