En hilsen til jer, kammerater

Den Spanske Borgerkrig fra 1936-39 kan ses som en generalprøve på 2. Verdenskrig. Det var da også en krig, som hurtigt blev internationaliseret. Mens det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien støttede de spanske generalers opstand med våben og soldater, drog civile frivillige fra mange lande til Spanien for med våben, pen og kamera at forsvare demokratiet og republikken. For socialister og antifascister rundt i verden var borgerkrigen i Spanien tidens politisk fixpunkt. Man var stærkt optaget af muligheden for endelig at stoppe fascismens ekspansion efter dens sejre i bl.a. Tyskland og Italien.

Både som hyldest til de internationale brigader og for at mindes dem, som ofrede livet i kampen mod fascismen, skrev Martin Jensen sangen ”En hilsen til jer kammerater” i 1937. Sangen er siden blevet en klassiker på den danske venstrefløj og med tiden også i dele af arbejderbevægelsen. Dog kom den først i Arbejdersangbogen i 1974. I dag er sangen mere kendt en dens forfatter.

Internationalist og hjemstavnsforfatter

Oppe i Thy i nærheden af landsbyen Sundby et godt stykke fra alfarvej ligger der på en sidevej til sidevej forenden af en blind grusvej gravhøjen Skelhøj. Der er ingen sti de sidste 100 meter, så her slutter turen for gangbesværede. På den side af højen, som ikke kan ses fra vejen, står der en mindesten. Nok Danmarks mest utilgængelige mener forfatteren Knud Sørensen i sin bog Digterne omkring Limfjorden. På stenen står der navnet på forfatteren til En hilsen til jer kammerater: MARTIN JENSEN 5.4. 1908 - 19.1. 1945 og et vers fra hans digt Vestenvind:

BLÆS VESTENVIND
EVIGT UDEN HVILE
LÆR MIG TRODS STORM OG BLÆST
UKUELIGT AT SMILE

Den bortgemte mindesten afspejler på sin vis, at også Martin Jensen i mange år har været gemt væk og glemt som forfatter til ellers stærke sociale hjemstavnsromaner. Hans navn har stort set kun været forbundet med hyldestsangen til de spaniensfrivillige. Men også set i det lys er gravhøjen et velvalgt sted at mindes Martin Jensens liv og værk. For på Skelhøj, som er nabo til hans barndomshjem, lod han i en af sine romaner drengen Karl søge op, når der var tid og behov for at fundere over verden. Og i en anden af hans romaner blev Skelhøj symbolet på det, der rækker udover hverdagen og sogneskellet mellem Stagstrup, Skjoldborg og Snedsted. Og det er netop det udsyn til verden, som Martin Jensens spanienssang repræsenterer. Han formåede på samme tid at være socialt reflekteret hjemstavnsforfatter og så udvise international solidaritet.

Hvilket også blev en del af hans eftermæle. For da lokale folk i 1980 renoverede mindestenen lød det i en af talerne:

”Lad os håbe, at også mindestenen i mange år fremover må fa lov til at minde
om Martin Jensens indsats for menneskelighed og social retfærdighed. Uden »Skelhøj«
og Thy — ingen Martin Jensen og ingen »Vestenvind«. Lad os glemme Janteloven*
og være taknemmelige for, at Martin Jensen tog thyboerne alvorligt —
på godt og ondt — sådan er livet jo for thyboer og alle andre verdensborgere”.

Tilegnet den spanske ungdom skrev han også digtet:

Som en stormflod i sin vælde
bruser frem fra strand til strand,
skyller folkefrontens bølge
over Spaniens lyse land.
Hele folket er i våben,
ung og gammel, kvinde, mand.

I århundreder lå landet
knuget ned i slaveri,
plyndret, pint af konge, adel,
militær og kleresi.
Men nu lyder folkeråbet:
"Spanien! Spanien! Kæmp dig fri!"

Overalt i folkets rækker
kæmper Spaniens ungdomshær.
Folkets ungdom må ej savnes,
når et folk er i gevær.
Ungdom frem i første række,
sejrens store dag er nær.

Drenge - knap med legen færdig -
bliver mænd på kampens dag.
Carmens mørke søster danser
nu en dans til bombers brag.
Ungdoms kraft og ungdoms drømme
samles under folkets flag.

Ungdom kæmper, ungdom bløder,
med begejstrings ild i blik.
Tab ej modet, kammerater,
intet blod til spilde gik,
snart skal frihedssolen lyse
over folkets republik.

Men alverdens ungdom lytter
til den spanske melodi,
føler dobbelt hadet brænde
mod hver form for slaveri.
Og fra land til land går råbet:
"Folkets ungdom! Kæmp til sejr!”

Der kleine Trompeter

Musikken til ”En hilsen til jer kammerater” er lavet af Thomas Hagedorn (1871-1926). Den blev oprindeligt brugt til Victor Gurskis sang om Der kleine Trumpeter. Også kendt som ”Von all Unsern Kameraden”, der handler om en signalhornblæser, der blev dræbt i 1914 under 1. verdenskrig.

I 1925 blev teksten gendigtet efter at et medlem af KPD’s paramilitære Roten Frontkämpferbund (RFB), Fritz Weineck, under valgkampen, blev skudt af politiet. Weineck, som var hornblæser i en musikgruppe i RFB, blev ophøjet til martyr og fik en ikonisk status blandt kommunisterne. I DDR-tiden, hvor sangen fik status som en national hymne, fik den tilføjet et vers, som knyttede den til opbygningen af ’arbejder- og bondestaten’:

Du bist nicht vergeblich gefallen,
dein Werk haben wir nun vollbracht
Wir bauten den Staat, der uns allen
die Freiheit und den Frieden gebracht
Laßt stolz unsern Ruf drum erschallen:
Es lebe die Arbeitermacht

Den tyske folkesanger og sangskriver, Hannes Waders (*1942) tog også sangen til sig og udbredte den i Forbundsrepublikken. Også han tilføjede et vers:

Ihr Frauen der ganzen Erde
ihr Brüder, seid immer bereit
Wir werden nicht ruhen, nicht rasten
bis die Welt ist vom Elend befreit.

Sangen blev udbredt i brede dele af den internationale arbejderbevægelse, som en sørgesang for faldne kammerater. Det er også med afsæt i det tema, at Martin Jensen skrev sin version om de frivillige og faldne fra de internationale brigader i Spanien.

Litteratur

Hannes Waders:
https://youtu.be/lSSldL6dCJM?si=kQ5twbU2JA2RPYaO

Knud Sørensen, Digterne omkring Limfjorden.

Knud Sørensen i Martin Jensen, En hilsen til jer -digte og noveller, Landsbyforlaget 2007.

Thomas Hagedorn:
https://eichsfeld-archiv.de/dokument/Thomas_Hagedorn_–_Lehrer%2C_Organist%2C_Chordirigent_und_Komponist_%281871_–_1926%29

Volksliederarchiv:
https://www.volksliederarchiv.de/von-all-unsern-kameraden-der-kleine-trompeter/