Ralph Chaplin

Ralph Chaplin blev født i Kansas. Familien flyttede senere til Chicago, hvor de levede i udpræget fattigdom. Han husker, hvordan som 7-årig overværede, at en arbejder blev skudt under den såkaldte Pullman strejke. Efter at have haft forskellige lavtlønsjobs drog Chaplin til Mexico, hvor han blev tilhænger af Emiliano Zapata. 

In 1913 tilsluttede han sig IWW, hvor han blev en af de mest benyttede skribenter. Udover redigeringen af bladene Solidarity og Industrial Worker, tegnede han, skrev digte og sange samt pamfletter for fagforeningen. Ralph Chaplin var sammen med Joe Hill organisationens mest populære sangskrivere. Han beskrives som meget belæst med stor indsigt den klassisk litteratur.  

Efter han som 28-årig under indtryk af minearbejderstrejken skrev Solidarity Forever, blev han personlig involveret i strejker i Chicago og West Virgina. Men arbejdskampe var ikke nyt for ham. I barndomshjemmet havde hørt om sin fars deltagelse i jernbanearbejderforbundets strejke i Chicago i 1894. Og om optøjerne på Haymarket Square tilbage i 1886, hvor strejkende arbejderes demonstration for en 8-timers arbejdsdag udviklede sig til dynamitattentat, masseskyderi og efterfølgende tvivlsomme retssager og dødsdomme.  

Chaplin fortsatte sit arbejde i IWW indtil 1936. Senere konverterede han til katolicismen men fortsatte med at støtte græsrodsfagforeninger, venstre-libertær radikalisme og amerikanske indianeres rettigheder. Desuden fortsatte han med at publicere digte. 

Komponisten er ukendt, men melodien er en gammel mundtlig overleveret hymne: Say, Brothers will you Meet us (Glory Hallelujah). Fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet blev den sunget til kristne nybyggeres ’camp meetings’. Arrangementer som ofte havde ikke-hierarkisk og relativ egalitær karakter, hvilket medvirkede til, at de ikke var velsete i de etablerede og mere konservative kirkesamfund.