Solidarity Forever!
Ralph Chaplin
Om sangen
I januar 1915 færdiggjorde den amerikanske journalist og fagforeningsaktivist Ralph Chaplin digtet Solidarity Forever. Det var påbegyndt flere år før, mens han dækkede en kulminearbejderstrejke i West Virginia. En konflikt som var en del af den ti år lange The Mine Wars, som var et meget voldsomt kapitel i amerikansk arbejderhistorie med blodige konfrontationer mellem strejkende og hyrede voldsmænd. På dette tidspunkt udspandt der sig også en hård kamp mellem forskellige fraktioner om den amerikanske arbejderbevægelses fremtid. Her indgik sangen Solidarity Foreversom en markering fra den syndikalistiske fagforening Industrial Workers of the World (IWW).
Skillelinjerne var bl.a. om det politiske fokus skulle være på stemmeboksen eller direkte aktion for at overtage kontrollen over produktionsmidlerne. Samt valget mellem væbnet oprør ellergeneralstrejke, som midlet til at afskaffe kapitalismen.
Ralph Chaplin -og IWW- prioriterede hverken den parlamentariske eller den voldelige vej. Men derimod på klassesolidaritet og strejken, som det stærkeste våben. Som han senere skrev om sig selv:
”for en ung forfatter til Solidarity Forever havde han allerede set alt for mange pøbeloptøjer til at have fået smag for perspektivet i en blodig revolution.”
Fra slaverimodstand til arbejderkamp
Samme dag, som Chaplin var færdig med teksten, blev den sunget til en stor hunger-march i Chicago. Melodien var kendt som John Brown's Body efter titlen på en marchsang, som nordstatssoldater digtede og sang under den amerikanske borgerkrig. Omtalte John Brown var egentlig navnet på en respekteret sergent i det 12th Massachusetts Regiment. Men da regimentet i 1861 syngende marcherede sydpå til fronten, associerede tilhørerne John Brown med enabolitionist (slaverimodstander), som et par år før var blevet henrettet for forsøg på at starte et slaveoprør. Hvilket havde givet ham martyrstatus. Som sådan blev sangen entusiastisk overtaget af Unionens øvrige soldater. Især de farvede. Melodien blev efterfølgende brugt til den patriotiske nordstatssang Battle Hymn of the Republic af den religiøse slavemodstander Julia Wards.
Det var Ralph Chaplins hensigt at skrive en sang, som blev for arbejderne, hvad de to omtalte sange var for abolitionisterne. I stedet for slaveejere er modstanderne i Solidarity Forever’jernbanebaronerne og rige parasitter’. Og i stedet for Gud, er det solidaritet, som skal bane vejen for friheden.
En syngende arbejderbevægelse
Det er ikke tilfældigt, at forfatterne til flere af de mest ikoniske amerikanske arbejdersange, var aktivister i IWW, de såkaldte Wobblies. Heriblandt Joe Hill og Ralph Chaplin. For IWW var uden sammenligning den mest syngende bevægelse i amerikansk arbejderhistorie. De sang, når de gik strejkevagt og i optog. De sang på skovture og til rallies. Og de sang i fængslet, i saloons og i hobo jungles*. Det var fællessang, hvor alle kunne medvirke. Mange af sangteksterne låntemelodier fra kendte religiøse sange. Ofte brugt med et satirisk hint til originalen; som fx Joe Hills Preacher and the Slave (Pie in the Sky).
Selvom Solidarity Forever er skrevet af en aktivist i den syndikalistiske fagforening Industrial Workers of the World, så tog store dele af den amerikanske arbejderbevægelse med tiden sangen til sig som deres hymne. Automobilarbejdernes forbund gjorde den ligefrem til deres officielle fagforeningssang. Det til trods for tekstens iøjnefaldende lighed med IWW’s målsætning.
Ralph Chaplin erklærede senere i livet, at han bestemt ikke var utilfreds med via sangen at være forbundet med den allerførste antistatslige og antitotalitære arbejderorganisation, som Moskva-kommunisterne med ’god grund’ gerne havde set opløst. Ligesom han pointerede, atkommunisterne havde bekæmpet IWW's libertære strategi mere forbitret end de nogensinde havde kæmpet imod det ellers hadede borgerskab.
*de midlertidige lejrpladser, hvor omrejsende arbejdere (hobos) overnattede, mens de ventede på et godstog, der kunne bringe dem videre. Indenfor folkemusikken taler man om ’Hobo Jungle Lyrics’.
The Little Red Songbook
Sangene havde en stor betydning i IWW’s fagforeningsarbejde. I 1909 udgav de The Little Red Songbook med de tekster og hymner man dagligt benyttede. Med den provokerende undertitel ”IWW sange til at puste ild i utilfredsheden” lægges der ikke skjul på formålet. Sangene skulle formulere samfundskritikken, styrke moralen og solidaritetsfølelsen. Og samtidig formidle erfaringer og viden, hvilket bl.a. var til gavn for de migrantarbejderne o.a., som ikke mestrede at læse engelsk.
Desuden var sange den mest effektive måde at sprede IWW’s budskaber på. Mange kendte demfør de overhovedet, havde mødt eller hørt om fagforeningen.
Sangbogen, som er blevet ikonisk, udkommer fortsat i opdaterede udgaver. Senest i 2026.
Nye prioriteringer - nye vers
Ifølge Ralf Chaplin var sangen oprindeligt lavet for at imødekomme behovet hos det han betegnede, som en udogmatisk, ikke-partipolitisk arbejderorganisation, der var kritisk overforfagopsplitningen, og som byggede på frivilligt libertært samarbejde i ”One Big Industrial Union”.
Tro mod ånden i den oprindelige udgave er Solidarity Forever gennem tiden både blevet omdigtet og har fået tilføjet vers, som afspejler tidens prioriteringer. Siden 1970’erne er der bl.a. kommetnye vers, som afspejler kvindernes faglige interesser. Fx i 1995-udgaven af the
Little Red Songbook:
We're the women of the union and we sure know how to fight
We'll fight for women's issues and we'll fight for women's rights
A woman's work is never done from morning until night
Women make the union strong!
(Chorus)
It is we who wash dishes, scrub the floors and clean the dirt,
Feed the kids and send them off to school - and then we go to work,
Where we work for half men's wages for a boss who likes to flirt.
But the union makes us strong!
(Chorus)
I 100-års jubilæumsudgaven af IWW’s the Little Red Songbook blev den oprindelige sangteksttilføjet to vers skrevet af Steve Suffet:
They say our day is over; they say our time is through
They say you need no union if your collar isn't blue
Well that is just another lie the boss is telling you
For the Union makes us strong!
(Chorus)
They divide us by our color; they divide us by our tongue
They divide us men and women; they divide us old and young
But they'll tremble at our voices, when they hear these verses sung
For the Union makes us strong!
(Chorus)
Med IWW’s etablering i Canada fulgte sangen med.
I den canadiske version inddrog man bl.a. racisme:
We’re the woman of the union in the
forefront of the fight,
We fight for woman’s issues, we fight for
womans rights
We’re prepared to fight for freedom, we’re
prepared to stand our ground
Woman make the union strong
(Chorus)
Through our sisters and our brothers, we
can make our union strong
For respect and equal value we have done
without too long
We no longer have to tolerate injustices
and wrongs
For the union makes us strong
(Chorus)
When racism in all of us is finally out and
gone
Then the union movement will be twice as
powerful and strong
For equality for everyone will move the
cause along
For the union makes us strong
(Chorus)
The New Solidarity Forever
I 1968 skrev Jack Langan en opdateret version af Solidarity Forever. Langan var journalist og havde været medlem af IWW siden 1937. Fra 1955 drev han i San Francisco mødestedet The Place, som er beskrevet i beatforfatteren Jack Kerouac's The Dharma Bums. Med sin 1960’er version af Solidarity Forever forbandt han IWW’s gamle sangtradition med 60’er-ungdommens modkultur.
There are places in this country where the folks refuse to see
That What's happening in the ghettos happens next to you and me
That the bloody red that Panthers shed is shed to make us free
And our Union makes us strong
Chorus:
Solidarity Forever
Solidarity Forever
Solidarity Forever
For the union makes us strong
In Chicago Daley's troopers club our youth into the ground
While television cameras sent their shame the world around Them from the former liberals arosethis mighty sound: "let our Union make us strong"
(Chorus)
From Berkeley to Columbia we saw our numbers grow
In washington our ranks were swelled against the common foe
Now black and white and brown and red we're rising row on row
While our union makes us strong
(Chorus)
No longer merely liberal but radical are we
As we roll our wave of freedom onward like the might see We will break the System's shacklesand we'll fight to make men free
While our union makes us strong
(Chorus)
They can bind us but not gag us in the mockery of trial
For when one is stilled his message grows yet stronger all the while
More millions are revolting 'gainst the fascist tyrant's style
And our union makes us strong
(Chorus)
Shall we let the system spoil our Earth and smother it 'til dead?
Shall we let the greedy parasites our children fill with dread?
Let's all rise up against them and bury them instead
For our union makes us strong
(Chorus)
As the workers and the students see their freedom slip away
Let them join us in our battle to create a better day
When the fascist system crumbles as we charge on it and say
That our union makes us strong
(Chorus)
If we all united for Freedom and we all stand fast for peace
We can show the System that we want to see the killing cease
And we won't be stopped by taunts and jeers nor clubs of the police
For our union makes us strong
(Chorus)
Om IWW -Industrial Workers of the World
IWW blev stiftet i 1905 som en protest mod American Federation of Labors (AFL) konservative linje og fordi de alene varetog faglærte arbejderes interesser. Og reelt udelukkede de ufaglærte fra medlemskab. Mens AFL’s medlemsorganisationer var organiseret efter fag, var IWW et industriforbund for alle uden skelen til fag eller uddannelse. IWW, som var revolutionært og syndikalistisk orienteret, så industriforbund, som kimen til fremtidens virksomhedsdemokrati, hvor arbejderne selv skulle vælge virksomhedernes ledelser.
Om end af forskellige grunde organiserede og orienterede både IWW og AFL sig alene med fokus på mere økonomiske spørgsmål -og ikke på statsmagten og politiske partier. Udover at staten ikke havde nogen afgørende plads i deres samfundsutopi, så var mange af IWW’s medlemmer typisk uden fast bopæl, ikke statsborgere og derfor uden politiske rettigheder.
IWW organiserede i høj grad de ufaglærte, ofte migrantarbejdere. Dels i Østkystens stål- og tekstilindustrier og dels Vestens omvandrende sæsonarbejdskraft indenfor mine-, skov- og jernbanedrift. Det globale udsyn i IWW’s navn afspejlede sig også i medlemsskaren, som rummede mange forskellige etniciteter. Omvendt var AFL’s medlemmer primært hvide af nord- og vesteuropæisk oprindelse.
Hvor AFL indgik taktiske samarbejdsaftaler med arbejdsgiverne vendt mod de ufaglærte og socialismen, gik IWW ikke udenom konfrontationer. Direkte aktion var et nøgleord. Samtidigopdyrkede man nye kampformer som fx sit-down-strejken, hvor man ikke forlod arbejdspladsen. Og gadeaktioner hvor taleren stod på en sæbekasse og agiterede indtil politiet arresterede ham, hvorefter en ny wobbly tog over og så fremdeles.
Forfølgelse og hetz
Inden 1. Verdenskrig havde verdens arbejderbevægelser besluttet at gå imod en evt. kommende krig. Arbejdere skulle ikke slå arbejdere ihjel. Men da krigen blev erklæret, vandt nationalismen over internationalismen. IWW fastholdt dog sin krigsmodstand, hvilket af de amerikanske myndigheder blev udråbt som landsforræderi.
Omkring 1915-20 blev IWW udsat for en voldsom hetz, indsættelse af føderale tropper, fængslinger, dødsdomme, raids mod IWW-hovedkvartererne og deportationer. Således fik 165ledende organisatorer i Chicago fængselsstraffe på 1-20 år, i henhold til the Espionage Act of 1917, hvilket næsten tog livet af IWW. Ralph Chaplins fængselsdom lød på 20 år, men han blev dog benådet efter 4. I fængslet fik han skrevet digtsamlingen Bars and shadows: The PrisonPoems of Ralph Chaplin.
Fagforeningens manglende interesse for statsmagten gjorde, at de blev overraskede og stod uden svar på den massive militære og juridiske repression. IWW opnåede aldrig igen samme styrke og tilslutning, som da de talte flere end 150.000 arbejdere.
Under den kolde krigs Mccarthyisme gentog repressionen sig. Det uagtet at IWW’s socialisme på ingen måde kunne tages til indtægt for Sovjetkommunismen. Tværtimod.
Skrevet af Kenn Schoop / SFAH
Litteratur
Bird, Stewart, Dan Georgakas og Deborah Shaffer: Solidarity Forever – An Oral History of the IWW. Lake View Press, 1985.
Chaplin, Ralph: Wobbly: The Rough and Tumble Story of an American Radical.
Chaplin, Ralph: Why I Wrote Solidarity Forever.
Green, Archie et al.: The Big Red Songbook. Charles H. Kerr Publishing Company, 2007.
Industrial Workers of the World (IWW): Solidarity Forever. 2026.
https://iwwhlf.org/2025/10/21/2026-solidarity-forever-labor-history-calendar/
Jensen, Niels Ole Højstrup og Ole Strömgren: Arbejderbevægelsen i USA – en arbejderbevægelse uden socialisme.ABA/AOF/Fremad, 1988.
