
Sangskriver
1836 - 1911
William Schwenck (W.S.) Gilbert var britisk dramatiker, librettist (forfatter til opera) og satiriker. Han er især kendt for sit mangeårige samarbejde med komponisten Arthur Sullivan, som førte til en række populære humoristiske og satiriske operaer. Gilbert skrev teksterne og handlingen, mens Sullivan stod for musikken. Sammen skabte de blandt andet H.M.S. Pinafore, The Mikado og The Pirates of Penzance.
Gilberts tekster var ofte præget af humor, satire og absurditet baseret på det britiske samfund og dets institutioner. I H.M.S. Pinafore fra 1878 gør han blandt andet grin med hierarki, embedsværk og idéen om, at de rette forbindelser og at følge strømmen kan føre til høje poster uden de nødvendige kvalifikationer.
I Arbejdersangbogen er W.S. Gilbert knyttet til Admiralens vise (Original: When I Was a Lad), som stammer fra H.M.S. Pinafore. Den danske tekst er en oversættelse og gendigtning af Jens Louis Petersen, mens Arthur Sullivan skrev melodien.
Lex: W.S. Gilbert.
https://lex.dk/W.S._Gilbert
IMDB.dk: W.S. Gilbert Biography.
https://www.imdb.com/name/nm0318275/bio/?ref_=nm_ov_bio_sm
The Morgan Library & Museum: When I was a lad: Her Majesty’s Ship Pinafore.
https://www.themorgan.org/music-manuscripts-and-printed-music/68642