
Den blå anemone bygger på et digt af Kaj Munk fra 1943. Egil Harder skrev melodien i forbindelse med befrielsen i 1945, og sangen er siden blevet en del af den danske fællessangstradition.
Sangen tager udgangspunkt i en blå anemone, som Kaj Munk havde flyttet fra sin fødeø Lolland til præstegårdshaven i Vedersø i Vestjylland. Han tvivlede på, at den lille blomst kunne overleve i de fremmede og barske omgivelser, men året efter brød den alligevel gennem den sorte jord.
Sammen med melodien til Juletræet med sin pynt regnes Den blå anemone blandt Harders mest kendte kompositioner.
Kaj Munk, der var en dansk præst og dramatiker, skrev digtet Den blå anemone under den tyske besættelse og lod det indgå i sin sidste digtsamling fra 1943. På dette tidspunkt var han blevet en tydelig kritiker af besættelsesmagten og den danske samarbejdspolitik. Den 4. januar 1944 blev han hentet af Gestapo og myrdet samme nat.
På den baggrund er den ukuelige anemone ofte blevet opfattet som et billede på både Kaj Munk selv og på Danmark under besættelsen. Blomsten overlever trods kulde, ensomhed og ugunstige vilkår, og dens fremkomst får digterens vinterfrosne hjerte til at tø op. I digtets afslutning bliver anemonen et symbol på fornyet håb og på troen på, at livet kan vende tilbage efter en mørk periode.
Egil Harder skrev melodien i befrielsesåret 1945. Den følger tekstens bevægelse mellem modgang og håb og har været med til at gøre sangen kendt og sunget af et bredt publikum.
Danmarkshistorien: Kaj Munk, 1898-1944.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kaj_Munk,_1898-1944
Højskolesangbogen: Den blå anemone.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/den-blaa-anemone