Flyv højt, vor sang, på stærke vinger

Historie og indhold 

Flyv højt er en del af et bestillingsværk, en kantate, skrevet til 2. Internationales kongres i København i 1910. A.C. Meyer skriver i sin biografi, at det var Socialdemokratiets leder, P. Knudsens idé at bruge melodien til Internationale sammen med otte ”af de forskellige landes arbejdermarcher” i kantaten. P. Knudsen var den socialdemokratiske leder, der havde den største kontaktflade til udenlandske meningsfæller, og han deltog i de fleste skandinaviske og internationale kongresser. 

Al musikken blev arrangeret og kædet sammen af Ferdinand Hemme, mens A.C. Meyer skrev nye danske tekster til de ni melodier og de nykomponerede elementer, der bandt sangene sammen. 

På kongressen synges kun et enkelt vers af Flyv højt, mens der i digtsamlingen Fra sol står op fra 1911 er tre vers. På baggrund af de øvrige sange i kantaten og A.C. Meyers meget store produktion af digte er det sandsynligt, at alle tre vers er skrevet i 1910. Hvor A.C. Meyer kunne have brugt sine tidligere sange i kantaten, vælger han at skrive nye vers, f.eks. til den østrigske Lied der Arbeit, som han havde oversat i 1894. 

Der har været skrevet meget mere tekst, end der var plads til i kantaten. Det fremgår også, når man sammenligner det originale partitur med det sanghæfte, de delegerede fik udleveret, at der under indstuderingen af værket er lavet om både i rækkefølge og i mængden af tekst undervejs. Referater i dagspressen bekræfter, at det er sanghæftets rækkefølge og indhold, der blev sunget på kongressen. 

Flyv højt består af tre strofer med hvert sit budskab. Første strofe indeholder naturlyriske elementer samt elementer, der understreger budskabet fra kantatens første sang, den danske Nu ved vi vor styrke og kender vor magt. Afsluttende bliver budskabet salmeagtigt med udsagnet ”Giv dem som tvivler klippetro”. 

Anden strofe handler alene om kampen for fred og mod militarismen. Dette er også kongressens hovedemner, nemlig tredje punkt på dagsordenen: ”Voldgift og nedrustning”. Der males billeder, hvor modsætningerne kommer til at stå tydeligt frem. ”Krigerærens rustne hegn” over for ”vor fane er fredens tegn” og ”verden skælver bag kanoner” over for ”et krav om broderfred”. 

Tredje strofe refererer til selve kongressen, til de lande og folk, der er med i bevægelsen og tror på dens fremtid, samt en opfordring til at tage det gode budskab med hjem og lade de nye tanker vokse frem. 

Omkvædet lader vor sang flyve ud over landet med det gode budskab, at ”Internationale går til kamp for folkets sag”. I kantatens tyske sang kommer vi også ud at flyve: ”Håbet det har vinger, det flyver over vang og vej”. Flyvningen kan ses som en hyldest til den nye tid med fremskridt og pionerånd. I 1910 bliver der i juni måned for første gang fløjet ind over København, og i juli flyves der for første gang fra København til Malmø. 

Der har også sneget sig en lille ændring ind, idet der på kongressen blev sunget ”Slå kækt mellem hjerter bro”, mens der i 1911-udgaven står ”Slå trygt mellem hjerter bro”. Måske ikke den store ændring, men ”kækt”, frisk/veloplagt/tapper/munter, rimer lidt mere på ungdom og gåpåmod, hvor ”trygt” mere handler om at være rolig/afslappet/i tillid til andres beskyttelse af en selv. 

Fra den 5. udgave af Arbejdersangbogen i 1946 indtog Flyv højt, vor sang, på stærke vinger sammen med Danmark for folket og Snart dages det brødre de ærefulde tre første pladser i bogen. 

Internationale og L’Internationale 

Som det fremgår af ovenstående, er Flyv højt ikke en oversættelse af den franske sang L’Internationale, men alene en del af et større sangværk skrevet til kongressen i 1910. 

Først i 1911 kommer en dansk oversættelse, offentliggjort i Social-Demokratens julenummer. Det er Hans Laursen, der oversætter sangen, der starter med linjen ”Rejs jer, fordømte her på jorden”. Af uvisse grunde udelader han 5. vers om krig og militarisme, der først oversættes i 1966 af Carl Heinrich Petersen. 

A.C. Meyer bidrager selv til forvirringen ved at kalde Flyv højt for Internationale i digtsamlingen Fra sol står op fra 1911, og det gentager han i 1923 i digtsamlingen I fred og fejde gennem 40 år. Det samme benævnes den i Socialdemokratiets Sangbog fra 1920. I Arbejdsmændenes Sangbog fra 1916 kaldes Laursens oversættelse for L’Internationale og Meyers for Internationale. 

Socialdemokratiet brugte også sangen som en officiel hymne i en årrække, hvilket kunne give den opfattelse, at det faktisk var en oversættelse af Internationale. Partier og grupper på venstrefløjen brugte så Hans Laursens udgave, så resultatet blev en række myter om de to sange. Men ikke desto mindre har Laursens oversættelse af Internationale til stadighed været at finde i AOF’s Arbejdersangbogen og er også med i 2026-udgaven. 

I Arbejdersange – en antologi, Dansklærerforeningen/Gyldendal, 1974, beskrives sangene og baggrunden korrekt. Ligeledes beskriver Bertel Nygaard i Fremad til arbejdersang i antologien Sange og viser i Danmark, bind 1, forholdet mellem de to sange i årene efter kongressen og den polarisering, de symboliserede. 

Andre bidrager til misforståelserne ved f.eks. at skrive: ”A.C. Meyer havde skrevet en ny tekst til bevægelsens gamle kampsang ’Rejs jer fordømte her på jorden’”. Det var nu pludselig blevet til Flyv højt, hævdes det i Snart dages det… en billedbog om arbejderbevægelsens historie, Ebbe Kløvedal Reich, Bjørn Erichsen og Poul Vitus Nielsen, DR, 1986, p. 64. 

Højskolesangbogen har i sine noter til de to sange også bidraget til de mange misforståelser om karakteren af Flyv højt. Kr. Nikolaj Andersen skriver, at ”’Internationale’ er oversat til dansk i to versioner”. Andetsteds skriver Karen Bjerre om Rejs jer fordømte, at: ”Sangen blev oversat i 1911 af Hans Laursen, utvivlsomt som en slags svar på A.C. Meyers frie gendigtning fra 1910”. 

Der er ikke kilder, der bekræfter Karen Bjerres påstand. Begge de sidstnævnte bøgers påstande synes at bygge på efterrationaliseringer. 

Derimod kan man undre sig over, at der ikke var en oversættelse tidligere. Allerede i 1902 oversatte Henrik Menander Internationale til svensk, og i 1894 blev den oversat til engelsk af Charles Hope Kerr. Alt i alt var den i 1910 oversat til 17 forskellige sprog. 

Musikkens karakter og betydning 

Ferdinand Hemme arrangerede sangene i kantaten og skrev ny musik, der bandt sangene sammen. Begge dele blev gjort meget professionelt og med sans for fine harmoniseringer. Hemme dirigerede også de 500 arbejdersangere med solister fra Det Kongelige Teater samt det 60-mandsorkester, der fremførte kantaten for de delegerede på kongressen. A.C. Meyer kendte Hemme fra dennes arbejde som dirigent på Casino Teatret i København. 

Melodien til Internationale var skrevet af Pierre Degeyter. 

Skrevet af Jørn Petersen, forperson for Arbejderkoret.

Litteratur 

AOF: Arbejdersangbogen. 1926. 

Dansklærerforeningen/Gyldendal: Arbejdersange – en antologi. 1974. 

Forlaget Højskolerne: Sanghåndbogen. 2020. 

Lahme, Hans-Norbert (red.): P. Knudsen – Bidrag til hans politiske biografi. Odense Universitet, 1983. 

Meyer, A.C.: En Agitators Erindringer. Bind 1. 1929. 

Meyer, A.C.: En Agitators Erindringer. Bind 2. 1933. 

Meyer, A.C.: Fra Sol Står Op. 1911. 

Meyer, A.C.: I Fred og Fejde Gennem 40 År. 1924. 

Meyer, A.C.: P. Knudsen. 1916. 

Nygaard, Bertel: Arbejdersang i Danmark siden 1800-tallet. Arbejderhistorie nr. 1, 2026. 

Nygaard, Bertel: Fremad til arbejdersang. I Sange og viser i Danmark, bind 1, Aarhus Universitet. 

Partitur og sanghæfte fra den internationale socialistkongres i København. 1910. 

Reich, Ebbe Kløvedal m.fl.: Snart dages det. DR, 1986.