Visen om de atten svaner

Om sangen

Visen om de atten svaner er en svensk kærlighedsvise fra 1972 med tekst af Cornelis Vreeswijk og melodi af Benny Andersson. På dansk synges den i Poul Sørensens oversættelse, og selv om sangen er svensk, er den i dag langt bedre kendt i Danmark end i Sverige.

Teksten handler om den usikkerhed og forventning, der kan følge med den første forelskelse. I sangen drømmer fortælleren om atten svaner, atten kys og den person, hun håber, vil få øje på hende. Men hun tør dog ikke helt at tage det afgørende skridt, og sangen bliver derfor ved med at kredse om alt det, der kunne ske.

Det hele bliver fortalt med en lethed og humor. Et vindue, en regnbyge og en paraply bliver små billeder på ønsket om at komme tættere på den anden. Samtidig ligger der konstant en genkendelig tvivl nedenunder. Bliver man set, og tør man egentlig at vise, at man gerne vil? Højskolesangbogen beskriver netop sangen som en vise om teenagerens længsel, drømme og usikkerhed.

Baggrund for sangen

Sangen blev oprindeligt skrevet til den svenske sanger Lena Andersson, som kun var 16 år, da hun i 1972 indspillede albummet 12 nya visor. Producerne havde bedt en række fremtrædende sangskrivere om at levere nye sange til hende, og Cornelis Vreeswijk bidrog med En visa om arton svanar. Han indspillede aldrig selv sangen.

Vreeswijk havde oprindeligt skrevet sin egen melodi, men Stikkan Andersson, Björn Ulvaeus og Benny Andersson mente, at den var for rytmisk vanskelig til Lena Andersson. Med Vreeswijks tilladelse blev der derfor skrevet en ny melodi. Björn Ulvaeus og Benny Andersson står begge krediteret, men ifølge Højskolesangbogen var det Benny Andersson, der komponerede den langsomme vals, som sangen siden er blevet kendt med.

Den danske tekst blev skrevet af Poul Sørensen, også kendt som “Poeten”. I Danmark har man desuden fået tradition for at gentage det første vers til sidst, så sangen vender tilbage til drømmen om de atten svaner og de atten kys.